Jeg har døjet med en smule influenza de sidste par dage, men gider simpelthen ikke være syg mere – jeg er alt for utålmodig til bare at ligge brak, så en god kraftig suppe har forhåbentlig jaget de sidste sygdomsbakterier væk.
Det skulle bare være nemt, så et hokkaidogræskaer i str. mini (under 1 kg) blev skåret i grove tern og bagt i ovnen med lidt krydder – blende-blende, og vupti, varm og nærende suppe.
Vi fik nybagt brød og en klat cremefraiche til.
Jeg må blankt indrømme at ungerne ikke var vilde med det, men de er faktisk kun til tomat- og kartoffelsuppe (og morfars den klare…).
Til en vintermenu ville suppen være lækker som en forret – farven er jo skøn! Jeg skræller ikke de små græskar, hvilket gør farven mere intens (og så er det MEGET nemmere).
Bagt græskarsuppe (3 pers.)
1 hokkaidogræskar (á ca. 1 kg)
2 fed hvidløg
2 nelliker
1 stjerneanis
½ l hønsebouillon
saft af 1 citron
3 spsk olivenolie
salt og peber
½ l kogende vand
Cremefraiche og brød til servering
Flæk græskarret og fjern kernerne. Skær enderne af og smid dem ud. Skær græskarret i grove tern, og kom dem i et ildfast fad. Pil hvidløgene, og kom dem i fadet med citronsaft, bouillon, stjerneanis og nelliker. Bages ved 200 grader i ca. 45 minutter – græskarret skal være helt mørt. Fjern nelliker og stjerneanis, og kom resten i en blender. Tilsæt olie, salt og peber og kogende vand lidt ad gangen. Blend til suppen er helt jævn i konsistensen. Server i lune tallerkner med en klat cremefraiche i midten og et stykke brød “on the side”.
Hey, det lyder så nemt så 2011 bliver året hvor jeg skal lave min første græskarsuppe! Jeg takker og mine børn vil sikkert også sige: “Hvad er nu det far?”
Hyg dig og god bedring
Frederik
Det er altid godt at overraske ungerne 🙂
Har lige købt et Hokkaidogræskar.
Havde regnet med at skulle lave det hele i gryde med løg ,gulerødder,kartofler og hvidløg.
Men måske skulle jeg prøve det på din måde i stedet 🙂
Jeg synes i hvert fald der kommer mere smag ud af bagning fremfor kogning, så det er vel et forsøg værd 😉
[…] Read more from the original source: Bagt græskarsuppe […]
øj mand, det er ligepræcis sådan jeg også laver græskarsuppe.
De bagte græskar “humpler/tern” er i øvrigt også gode som tilbehør til kød.
Det er jo også rigtig nemt. Jeg er ret vild med græskar – også sammen med bagte rodfrugter og lignende 🙂
Jeg plejer også at bage græskarene, men må desværre også indrømme at ungerne heller ikke er fan af græskar suppe, selvom den blev solgt godt som rigtig lækker HEL ORANGE suppe ;o). Til voksensuppen putter jeg en god gang chili i (en stærk habanaro), men måske man skulle prøve med stjerne anis og nelliker, det lyder lækkert, og den duftede sikkert fantasisk 🙂
God bedring
Er overbevist om at det var suppen, der gjorde udslaget – er ikke spor sløj mere 🙂
Jeg har bestemt planer om at udsætte ungerne for mere grøntsagssuppe,. så må de vel lære at kunne lide det…
Lidt underligt for her elsker de normalt grønsagssuppe og mange andre supper for den sags skyld, men græskar…..den gik altså ikke.
Som den store (på 5½) sagde: “Mor den duftede bare meget bedre end den smagte” ;o)
Vi har lige fået den i aften. Manner, det er kræs!
Godt at høre 🙂
Hmmm – hvordan tror du det vil gå med fennikelfrø i stedet for anis?
Formentlig fint – kast du dig roligt ud i det 🙂
[…] Jeg har lavet denne suppe et par gange, og nu skal I ikke snydes for den. Første gang jeg lavede den, fik jeg inspirationen fra Super -Signe’s mad. […]
[…] Jeg har lavet denne suppe et par gange, og nu skal I ikke snydes for den. Første gang jeg lavede den, fik jeg inspirationen fra Super -Signe’s mad. […]