Mazarintærte med havregryn og nødder

Forleden fik jeg pludselig lyst til at bage en mazarintærte, og valget faldt på Sifs lækre havregrynsmazarin. Jeg dryssede også med lidt hakkede nødder, men ellers er det blot Sifs gennemtestede opskrift. Det er ikke en tærte der kan spises lige når den kommer ud af ovnen, den er faktisk bedst når den er gennemkold. Der er ikke noget der kan vække lykke som marcipan herhjemme, så tærten forsvandt ret hurtigt – den er virkelig god.

Mazarintærte med havregryn og nødder (25 cm’s tærteform)
250 g mel
150 g smør
1 æg
lidt koldt vand

300 g marcipan
200 g sukker
125 g smør
3 æg
1 tsk vaniljesukker
50 g hasselnødder
1 dl ristet havregryn

50-100 g mørk chokolade (alt efter hvor meget af kagen, der skal dækkes)

Kom mel og smør i en skål, og nulr smørret ud i melet, til det ligner revet ost (brug evt. en foodprocessor, eller brug et rivejern til at rive smørret ned i melet). Saml dejen med æg og en smule vand. Form den til en flad bold, og læg den på køl en times tid.
Til fyldet røres marcipan med sukker og 1 æg. Pisk godt og tilsæt de to øvrige æg og pisk til du har en ensartet masse. Tilsæt det bløde smør og vaniljesukkeret og pisk massen godt igennem.
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og for en 25 cm’s smurt tærteform med dejen. Hæld fyldet i.
Rist havregryn på en tør pande og bland dem med de hakkede nødder. Drys blandingen over kagen og bag den 1 time ved 175 grader.
Når kagen er kølet let, smeltes chokoladen og fordeles ud over kagen.  Afkøl kagen helt og server.

33 kommentarer
  • Wow den ser lækkert ud! Mazarin har heldigvis fået renæssance igen. De der dobbelt chokolade brownies, ser da heller ikke værst! Ha en dejlig dag!

    • Signe siger:

      Husker mazarinkage som sådan en firser-margarine-bombe, med mandelessens 🙁 Dette er heldigvis noget lidt andet. God dag til dig også 🙂

  • Hanne K siger:

    SUK!!! Kunne godt lige fortære sådan et stykke med et koldt glas mælk til.

  • Piskeriset siger:

    Den ser edderhakkemig god ud – og jeg er ellers ikke til mazarintærter, men sådan et stykke kunne jeg ikke sige nej til 😛

    • Signe siger:

      Hvorfor ikke mazarintærte? Jeg spiste også Karen Wolfs model som 15-årig – lidt noget andet…
      Du må komme til kage til enhver tid 🙂

      • Piskeriset siger:

        Er bare ikke god til smagen – synes de tit kan være kedelige.

        Aaarh mange tak! ♥ Kan være jeg en dag dukker op og råber bøh 😀

  • Allan siger:

    Er du sikker du ikke er en fuldtidsbager. Jeg ville i hvert fald købe den her 🙂

  • Megamums siger jeg bare!! Du har en heldig familie Signe 🙂

  • Spisekammeret siger:

    Nøj, hvor ser den bare god ud. Det lyder super lækkert med havregryn.
    m.v.h.
    Ulrik

  • Jesper Jensen siger:

    Jeg lagde frosne hindbær oven på mørdejen, inden jeg hældte marcipanmassen ovenpå. Det blev den rigtig dejlig frisk af og ikke så sød som ellers. Lidt pikant i smagen med blandingen af sur-sød. Vigtigt at kagen køles helt af inden den spises. Bedst lige fra køleskabet.

  • Ditte siger:

    Hej
    skal bunden ikke bages før fyldet kommes i ??

    Ditte

  • Signe siger:

    Nej, det er ikke nødvendigt med denne opskrift

  • Jannick siger:

    Lavede den for 3 uger siden i muffinsforme. Det kan godt anbefales. Den skal laves igen i morgen, når familien kommer til brunch

  • Susanne siger:

    Det er den mest fantastiske kage jeg nogensinde har smagt.. Gør jer selv den tjeneste at bage den, den smager himmelsk..

  • Kirsten siger:

    Hej.. Lyder rigtig lækker
    Kan man evt. Fryse den skal holde fødselsdag i haven med 55 pers.

  • Kenneth Sørensen siger:

    Nej jeg synes det er for flot at bruge marcipan, og een kan jo også regne ud at eftersom 400 gram koster 36 kr., såeh.. Så kan jeg meget bedre lide den svenske tilgang med nogle få mandler.

    • Signe siger:

      Nu er det jo ikke helt nemt at få fat i bitre mandler. Desuden er kagebagning sjældent en billig foreteelse; gode råvarer koster penge, men resultatet bliver oftest også derefter

      • De kan købes i Sverige, og vel også i Tyskland?

        Ellers så laver Dr. Oetker “Bittermandelaroma” på en lille flaske [recepten.se/info/bittermandelarom.html], og der skal bare et par dråber i denne lækre Æblemazarinkage fra Susannes hånd: recepten.se/recept/aeppelmazarinkaka.html

        • Signe siger:

          De er stort set umulige at opdrive i DK og Dr. Oetker aromaer holder jeg mig fra, da jeg helst vil undgå kemi i min hjemmelavede mad.

  • Janni siger:

    Så fik jeg testet din opskrift og jeg der ellers ikke kan fordrage at følge opskrifter, tog den skridt for skridt, da det var mit første møde med en mazarindej.
    Den blev intet mindre end noget nær det bedste jeg har lavet, og jeg har sørme lavet mange kager i mit liv. Opskriften er perfekt, der er ikke for meget af det ene eller for lidt af det andet….
    Jeg skal dog tilstå at jeg fråsede lidt med nødderne og chokoladen og om noget ekstra på.
    Tak for en dejlig oplevelse!

  • Bettina siger:

    Lækker kage. Nem at gå til. Smager himmelsk. Jeg serverede med hindbærcoulis og creme fraiche.

    • Signe Vinther siger:

      Tak for din kommentar. Det er altid fedt, når nogen har haft succes med mine opskrifter 🙂

  • Ulla Lunau Nymand Hansen siger:

    Den ser virkelig lækker ud – gade vide om man kan bruge glutenfri mel i selv bunden, uden at ødelægge kagen helt? Har en søster med Glutenallergi 🙁

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *