Jordbæris med basilikum og balsamico

Jeg eksperimenterer en del med såkaldt “voksenis” for tiden, og denne is er endnu en i rækken af is (ligesom denne og denne), som mine børn ikke rigtig har lyst til at spise. Den er simpelthen ikke sød nok til deres smagsløg.
Jeg har igennem længere tid været træt af min gamle ismaskine, da jeg ikke rigtig syntes at den kunne køre isen kold nok, hvilket betød at jeg måtte fryse isen efterfølgende, og det gav tit lidt iskrystaller i isen. Nu har jeg heldigvis fået et nyt medlem af maskinparken; en DeLonghi ismaskine med kompressor. Det betyder at jeg kan røre al det is jeg orker uden at skulle vente på at køleelementet skal fryse i 24 timer, og at isen bliver endnu mere luftig og cremet.
Vores naboer er ude og rejse, så jeg har fri adgang til deres jordbærbed (YAY!), og forleden kom jeg til at tænke på, at man da kunne lave en is med inspiration fra jordbærsalat med basilikum, balsamico og sort peber. Herhjemme er der sjældent langt fra tanke til handling, så der gik et øjeblik, så var jeg i gang. Jeg brugte en dåse kondenseret mælk, og mælk for resten – sødmælk havde nok været bedre end skummetmælk, men sådan er det jo ind imellem.
Som sagt blev den meget voksen i smagen, men samtidig virkelig delikat. Spis den med friske jordbær samt evt. lidt balsamicoglace (balsamico indkogt med sukker).
Vil du have en “pænere” is, kan du køre jordbærpureen igennem en sigte inden den røres med den kondenserede mælk, jeg gjorde det ikke.

Jordbæris med basilikum og balsamico (1 liter)
350 g friske jordbærIMG_1001
1 håndfuld frisk basilikum
½-3/4 dl. balsamico
et nip salt
lidt kværnet peber
1 ds. kondenseret mælk
3 dl mælk

Skyl jordbærrene og nip dem. Kom dem i en blender sammen med basilikum, eddike, salt og peber. Kør til en fin masse. Rør den kondenserede mælk i og tilsæt almindeligt mælk. Smag på massen, den skal have en tæt jordbærsmag med et snert af eddike. Tilsæt evt. mere eddike.
Kør massen på en ismaskine til du har en cremet is; og spis til det kommer ud af ørerne 😉
IMG_1012

6 kommentarer
  • Christina siger:

    mmm det lyder som en lœkker voksen is. Den skal vist afprøves i løbet af sommeren
    Christina

  • Kirsten siger:

    Hvilken størrelse har dine dåser kondenseret mælk? Her i Sverige fiindes de i flere størrelser og både sødet og usødet.

  • […] spiselige blomster/krydderurter og chokolade.  Jeg valgte at tage udgangspunkt i min opskrift på jordbæris med balsamico, men køre hindbær-basilikum-massen gennem en sigte, da hindbærkerner er så irriterende i […]

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Toolbar CSE Clients Maps Images IPV4 Google Add This