Endnu engang var vi i sommerhus i påsken, og nu er svigerforældrene begyndt at forvente at vi står for frokosten, så det tunge åg må man jo tage på sig.
I år var der også plads til min svigerinde og hendes to børn på hhv. 9 og 5 år. De fik små hapsere af de første 3 serveringer, og at se sådan en 5-årig gufle karrysild (både sin egen og storebroderens) med den største fornøjelse, er nu en særlig glæde. Tataren spiste hun nu kun en bid af, og det tog laaang tid at synke den – der var dog point for indsatsen!I år lykkedes det mig at lave så mange forberedelser, at selve frokosten blev fuldstændig afslappet; og min svigerinde var noget imponeret over at jeg kunne fremtrylle sådanne retter uden nærmest at være i køkkenet.
Igen i år stod den på snapsemenu; og det kan jeg altså kun anbefale – hjemmelavet snaps er nemt at gå til, og det bliver altså virkelig godt. Jeg har lige erhvervet mig Rasmus Leck Fischers “Snaps – naturen paa flaske”, som er fuld af inspiration til at komme i gang med at plukke urter og lave snaps, samt cocktails med snaps.
Der var nu ingen af de snapse vi fik i år, der var fra bogen, de var mest fra min fantasi
Der var et par af retterne, der var gengangere fra de sidste års påskefrokoster (se 2017 og 2016), men hvad er også en påskefrokost uden sild?
Menuen var som følger:
Hertil en snaps med kommen og citronskal.
Hertil en porsesnaps.
Find opskriften her
Hertil en esdragonsnaps.
Hertil en timiansnaps.
Hertil en karamelliseret valnøddesnaps samt de valnødder den havde trukket på, lagt i ahornsirup.
Find opskriften her
Hertil en klassisk (ikke sød) valnøddesnaps.
Nu har jeg jo i årevis været fortaler for Stop Spild Af Mad, og jeg kan stolt sige at de eneste rester vi havde var ½ rilette, som blev spist til frokost dagen derpå – desuden lidt karrycreme som fungerede overordentligt godt på friskstegte fiskefileter dagen efter
Glædelig påske.