Der er efterhånden flere og flere madvarer som jeg reagerer negativt på; for 10 år siden var det “bare” farvestoffer og parfume, men listen bliver desværre længere og længere. Mit taljemål har nok ikke noget imod at jeg ikke kan tåle fx margarine, men det er sgu surt når man er sukkerkold på arbejdet, og køkkenet disker op med nybagt kage – bagt på margarine *SUK*.
Jeg har fornylig fundet ud af at jeg er blevet allergisk overfor kanel, hvilket gør risengrød til en noget tam fornøjelse. Desuden har det sat en stopper for en all-time familiefavorit, indbagte kanelsnegle, hvilket er temmelig belastende. Jeg er flere gange blevet foreslået at bage kardemommesnegle i stedet, men kardemomme i de mængder slår jeg også ud af. Derfor var det som en gave sendt fra himlen (ja, man må gerne bruge vidtløftig billedsprog, når det handler om kage!) da jeg var inviteret til Annes fødselsdag og fik serveret Nutellasnurrar. Den svampede lækkerhed som man kender fra kanelsnurrar er der jo ligemeget hvad fyldet er lavet af, og Nutellaen giver snurrarne en dejlig sødme. Kunne også forestille mig at de dur med frangipane, sød kastanjecreme eller måske bare en fast marmelade.
Jeg har nu et par gange bagt snurrarne, og grundet den meget fede dej, holder de sig saftige i adskillige dage. Havde fornylig et læs med på en bustur til Amsterdam (med fodboldlinjen – man vælger sgu ikke alle sine arbejdsopgaver selv!), og de var lækre også 3 dage efter at de var blevet bagt. Snurrarne er pænest hvis man giver dem en gang æggestrygelse og perlesukker, men det glemte jeg desværre anden gang jeg bagte dem. Jeg placerede dem i muffinsforme, da jeg jo skulle have dem pakket ned efterfølgende, men det er strengt taget ikke nødvendigt.
Nutellasnurrar (ca. 20 stk)
2 dl mælk
250 g blødt smør
1 pk gær
3 æg
3 spsk sukker
ca. 500 g hvedemel
250 g Nutella
evt. æggestrygelse og perlesukker til pynt
Varm mælken let og kom den i en stor skål sammen med æg, smuldret gær, sukker og smør i tern. Lad det stå og boble i ca. 30 minutter.
Tilsæt hvedemel og rør dejen hurtigt sammen. Der skal endelig stadig være smørklatter i, så den får luftighed ved bagning. Dejen er forholdsvis klistret. Jeg bruger min røremaskine, hvor dejen blot får et par minutter på mellem hastighed. Dæk dejen til og lad den hæve i 30 minutter.
Kom godt med mel på et bord og vend dejen ud af skålen. Drys igen med mel og rul dejen ud til en stor firkant (ca. 50×50 cm). Smør nutella på 2/3 af dejen, og lad den øverest tredjedel være bar. Fold denne tredjedel ind over nutelladelen, og flip den sidste nutelladel ind over. Skær den foldede dej ud i strimler på den korte led (ca. 20) og sno hver strimmel, for derefter at “slå knude” på dejen. Placer snurrarne i muffinforme, og stil dem på en bageplade. Lad dem efterhæve i 20 minutter, pensl dem med æggestrygelse og drys med perlesukker.
Bages midt i ovnen ved 200 grader i 12 minutter.
Fedt at du kunne lide dem, Signe! Det betyder meget for mig.
Også rart at vide at de kan holde sig spiselige i op til 3 dage, se det er aldrig lykkes mig at få det testet! *host*
Jeg har faktisk noget kastanjepure, og skulle jeg ikke lige prøve at bage sådan nogle snurrar, vil du smage?!? 😉
Kram fra Anne
Det lyder altså lækkert, det må vi prøve 😉
Vi ses i morgen, kram
Nutellasnurrar – det behøvede min badevægt vist ikke at vide. Er nødt til at fortrænge denne oplysning.
Undskylder mange gange 😉
Jeg kan faktisk ikke lide nutella, men snurret rundt i en slags muffin ser det egentlig ret lækkert ud.
Det er da forfærdeligt at du slår negativt ud på så mange madvarer. Det begrænser jo virkeligt dit indtag af fødevarer.
Jeg er meget påpasselig med hvad jeg spiser, og køber meget sjældent fx fastfood, da det tit er lavet med mærkværdige erstatninsprodukter og farvestoffer, hvilket gør at jeg ikke kan tåle det. Langt de fleste naturlige råvarer kan jeg dog sagtens tåle, så jeg skal bare vide præcis hvad jeg spiser.
Smagte lige snurrarne med kastanjecreme i weekenden, og det var virkelig godt, så prøv da endelig med noget andet end nutella.
Kære Signe
Det lyder godt nok lækre. Jeg har det lidt som dig med fødevarer. Især når det gælder sådan noget som e-numre. De her nutallesnurrar lyder super lækre. Jeg så også, at Claus Meyer er begyndt at lave en blåbærsnurrar, hvis du skulle få lyst til en bærvariant på et tidspunkt.
Kh Nadia
Det lyder lækkert, det må vist prøves, Nadia
Jup, jeg holder mig også fra alle færdigretter. Man ved sku ikke hvad de propper i.
[…] den BEDSTE kringle jeg har bagt til dato. Dejen er den samme som jeg har brugt til nutellasnurrar, som egentlig kommer fra den nok så omtalte “TV-kringle”, dog med smør i stedet for […]
[…] som den ægte Nutella, så det kan sagtens være at jeg bliver “nødt til” at bage Nutellasnurrar i løbet af ugen – […]
[…] 12 snegle på billedet, men de sidste 4 kom i et separat fad ? Tip: Du kan også bruge dejen fra nutellasnurrar til kanelsneglene; det bliver de bestemt ikke ringere […]
[…] er 12 snegle på billedet, men de sidste 4 kom i et separat fad Tip: Du kan også bruge dejen fra nutellasnurrar til kanelsneglene; det bliver de bestemt ikke ringere […]