Siden Malou sidste år bloggede om stikkelsbærmarmelade har jeg været på udkig efter friske stikkelbær (nej, jeg har ikke kigget efter dem hele vinteren…), så da jeg nærmest faldt over nogle i dag på torvet, måtte jeg bare købe et kilo.
Da jeg var barn, talte min mor med gru i stemmen om sin barndoms stikkelsbærgrød (hun er ikke fra den store gourmetfamilie), så vi har ALDRIG fået noget med stikkelsbær hjemme.
Jeg er vild med at lave marmelade, og har de sidste par år eksperimenteret en del med forskellige typer (fx hindbær, jordbær eller mirabelle) – og langt det meste er da blevet spist. Æblesmør var dog ikke det store hit herhjemme – men det var det til gengæld i vennekredsen 🙂
Nå, men fin grøn marmelade blev kogt her til aften- 1 kg bær blev til lige over 900 g ren frugt efter at bærrene var blevet ordnet og skyllet. Normalt plejer jeg at lade bær og sukker trække en times tid, så saft kan trække ud af bærrene og bruges til at koge frugten i, men stikkelsbær afgiver ikke saft så tidligt på sæsonen (om de gør det senere på sæsonen, ved jeg faktisk ikke), så ½ dl vand blev også tilsat. Jeg endte ud med 4 glas stikkelsbærmarmelade, som vil forsøde mine stykker knækbrød med ost de næste par måneder.
Stikkelsbærmarmelade (ca. 4 glas)
900 g stikkelsbær (ordnet vægt)
450 g rørsukker
1 vaniljestang
1 kanelstang
½ dl vand
Lidt atamon
Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom både korn og bælg ned i gryden sammen med bær, sukker, kanelstang og vand. Sæt gryden over på medium varme, og lad det koge langsomt op. Når massen koger, skrues der ned så det bare bobler. Lad marmeladen koge i ca 15 minutter. For at teste tykkelsen kommes en teskefuld marmelade på en tallerken – vent et øjeblik og træk en finger gennem klatten. 
Giver det et tydeligt spor, er marmeladen klar. Hvis der er skum på overfladen, rører du i cirkler i samme retning til skummet er væk. Hæld marmeladen på skoldede glas, der er skyllet med lidt atamon. Fyld helt op og skru låget på mens marmeladen er varm.
Når marmeladen er kold spises den på en lun bolle – gerne med ost under.
It rocks! Jeg håber også på at lave stikkelsbærmarmelade senere på sommeren (hvis den kommer!), når vores stikkelsbærbuske er klar med små bær 🙂
Har I jeres egne buske? Hvor dejligt 🙂
Hej Signe
Hvor ser det godt ud, og lyder lækkert. Det minder mig om somre hos mine bedsteforældre, men – jeg må indrømme at jeg slet ikke kan huske hvordan stikkelsbær smager, for jeg tror ikke jeg har smagt dem siden.
– Det må der arbejdes på 🙂
Hilsen
Lotte
Det er også mit indtryk at stikkelsbær nærmest har været forsvundet i 30 år, for nu at have fået en revival. Godt at det sker. Jeg smagte marmeladen med ost i dag og den er bare blevet god 🙂
Ja, nu må du undskylde, hvis jeg har misforstet noget – gourmet eller ikke-gourmet – det har for mine smagsløg ikke noget med grøden at gøre, men hvordan den er lavet. Det “lykkes” nogle at lave noget sært hvidt stiv (uspiseligt) værk. Min mor var verdensmester i at lave grød. Det er min livret helt fra barnsben, og på min fødselsdag, den 20. juni, fik vi stikkelsbærgrød, første og eneste gang ikke siet, men med bærrene i, for det elsker jeg. Nu kan jeg gøre, som jeg lyster! Og jeg putter også en kanelstang i mit stikkelsbærsyltetøj, som jeg også eksporterer til min datter i USA. Godt jeg har i haven, for de findes snart kun i enkelte private boder ved landevejene.
Elsebeth
Min mormor kunne overhovedet ikke lave mad, så jeg er sikker på at hendes stikkelsbærgrød har været stiv og øv. Jeg er ikke den store fan af frugtgrød, men marmeladen er jeg vild med.
Og ja, det er ikke nemt at købe stikkelsbær nogen steder, så godt for dig at du har dem i haven 🙂
Jep – stikkelsbær er ligesom grannåle og granskud – guld for ethvert dansk køkken. Jeg har i årevis kæmpet stikkelsbæret sag overfor venner og bekendte og hvem der gad høre på mig, men uden nævneværdigt held. Lige indtil de blev indlagt til at spise kompot til vildt og andre for dem nye ting i livet. Så fik piben en anden lyd.
Stikkelsbæret tilbage i maven 😀
Carsten
Stikkelbær smager virkelig godt – det er også dejligt at opdage dem som voksen.
Grannåle og -skud springer jeg nok over, jeg prøvede fornylig at lave gransalt med en ordentlig allergisk reaktion til følge. Så den smag er desværre spildt på mig.