I weekenden genskabte jeg en skøn salat, som husbonden fik serveret på en restaurant i Spanien i februar. De forskellige elementer komplimenterer hinanden rigtig godt, og det er en nem forret. Løgene er karamelliseret i smør, og efter at være begyndt at tage farve, drysset med sukker og lidt balsamico. Salaterne er radicchio, lollo biondo og romainesalat som er vendt med olivenolie og god balsamico. Røget andebryst kan godt være lidt dyrt (70 kr i Salling Super) med et bryst var passende til 6 personer, så alt i alt er det en billig forret, som bestemt kan anbefales.
8 kommentarer
Det lyder herrelabert. Røg, bittert, surt, sødt, salt og umami – det bliver ikke meget bedre 😉
Alle sanser blev simpelthen tilfredsstillet. Har nu indkøbt røgsmuld, så jeg selv kan ryge andebryster og ikke behøver give en halv arm i Salling. Sig endelig til hvis du skal have noget med 🙂
Jeg vil gerne ha’ røget nogle pølser med 🙂
Hej Signe
Fantastisk lækker salat. Lige efter mit madhjerte.
Hjemmerøget delikatesser smager så meget bedre og er så meget billigere. Plus den kæmpe tilfredsstillelse man oplever når man står med et lækkert produkt man selv har lavet. Men skynd dig hvis du skal koldrøge. Det er ved at være slut med de kolde nætter der er perfekt til den slags røgning.
Ha en super dag
Mange hilsner
Maj
Tak for tippet, er godt klar over at det er ved at være sidste chance inden efteråret engang.
Kan jo kun anbefale salaten.
Røget andebryst har je heller aldrig prøvet. Du er da rigtig kommet ind i røgeriget 🙂 Bruger du weberen til at puste røg over kødet eller har du selv bygget et rygerum?
Har planer om at ryge i Weberen i den kommende (kolde) weekend. Bygge et rygerum – du må være gal 😉
Man kan ryge mange ting – vil fx ryge olie til en gang røget mayonnaise…
Jeg er da ikke gal, selv på Christiansborg har de rygerum. Jeg er sikker på den kan bruges til at ryge et par andebryster haha 🙂