Knækbrød

Forleden var vi ude ved nogle venner, hvor vi fik serveret det lækreste friskbagte knækbrød (jeg spiste næsten kun det til frokost, mums!), og straks måtte jeg jo bede om opskriften.

I dag har jeg så bagt en portion, og sprødheds-mæssigt blev det rigtigt lækkert – dog var jeg nok lidt for rundhåndet med saltet, så det blev lidt for salt – jeg tror at jeg nøjes med 2 tsk. salt næste gang, og så måske også 1 tsk. rørsukker for at afbalancere smagen.
Du kan komme de kerner i, du har på lager; både birkes og græskarkerner er meget dekorative – ud over at smage godt – men du kan altså sagtens nøjes med solsikkekerner, havregryn og sesamfrø.
Jeg har altid troet at det var meget omstændeligt at bage knækbrød, men denne opskrift er altså ret nem – det tog i alt ca. 50 minutter, inkl. 2 gange bagning, udrulning og udskæring, det er da hurtigt!
Jeg brugte en pizzaskærer til at skære knækbrødene ud med, men du kan sagtens bruge en kniv – husk blot at gøre det inden de sættes i ovnen, så er de nemme at brække fra hinanden efter bagning.

Knækbrød (ca. 30 stk.)

1 dl havregryn
1½ dl sesamfrø
½ dl birkes
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
3½ dl hvedemel (udskift evt. 1 dl med rugmel)
1 tsk bagepulver
2 tsk salt
2 dl vand
1 dl rapsolie
evt. 1 tsk rørsukker

Alle ingredienser blandes sammen og dejen trækker i 15 minutter. Varm ovnen op til 200 grader. Del dejen i to, og rul hver del ud mellem 2 stykker bagepapir – en klump dej skal fylde en hel bageplade. Skær dem ud i den ønskede størrelse. Bages i 13-15 minutter til de er lysebrune i kanten. Lad dem afkøle på en rist.
Opbevares i en kagedåse.
Server med et godt stykke ost eller lidt marmelade.

12 kommentarer
  • MissMuffin siger:

    Uhm, det lyder altså også godt- ligesom chokoladen:)
    Jeg elsker knækbrød med fuldfed ost..

  • Signe siger:

    For mig er det tør fåre- eller gedeost, men i det hele taget er knækbrød og ost en super kombination 🙂

  • Hanne's verden siger:

    Det knækbrød smager fantastisk. Dejligt, at du lige minder mig om det – alt for længe siden, jeg har bagt en portion.
    Også her har jeg været heldig at få en pose fra Lindt – der skal råhygges i weekenden:)

  • Signe siger:

    Hej Hanne
    Tillykke med chokoladerne – man føler sig noget priviligeret over at modtage den slags uden at have "ydet" noget. Det bliver da en hyggelig weekend, så 🙂
    Hilsen Signe

  • foodfanatic siger:

    Hej Signe,
    Sikke nogle fine knækbrød. Hvor er det sejt, at du laver dem fra bunden. Har også modtaget chokolade (som om jeg ikke allerede har fået ugens ration i form af den mud cake). Det er jo skønt med den slags. Mere af det 😉
    Nadia

  • Signe siger:

    Som sagt var det meget nemmere end påregnet, det der knækbrødsbagning (så kan man undre sig over hvorfor det tog så lang tid, før jeg gik i gang med det:::).
    Ugens ration af chokolade – er der en øvre grænse for det ;-)????
    Signe

  • jeanette hegaard siger:

    Hej.
    jeg har prøvet at bage knækbrødene. Plejer at skære dem ud inden jeg bager dem, men jeg kan da godt se at det er meget nemmere bagefter.
    Prøv at tilføje lidt kanelsukker – det smager himmelsk 🙂

  • Signe siger:

    Hej Jeanette
    Tak for tippet, det må prøves 🙂
    Hilsen Signe

  • Katrine siger:

    Har fået tippet din opskrift af en veninde og er meget spændt på at prøve den af:-)

  • Signe siger:

    Hej Katrine
    Jeg håber at de blev gode 🙂

  • […] – fordi jeg på tørreste haha-vis havde inviteret til knækbrød i invitationen. Jeg brugte Signes opskrift, men jeg brugte dobbelt solsikkefrø i stedet for græskarkerner og flere havregryn i stedet for […]

  • […] har næsten altid en dåsefuld knækbrød stående, som jeg bruger til mellemmåltider, sammen med frugt og ost. Det er altid lækkert at bide […]

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Toolbar CSE Clients Maps Images IPV4 Google Add This