I det sidste nye nummer af gastro (maj 2013) skriver chefredaktør Jesper Uhrup Jensen at vi burde prale noget mere med vores hverdagsmad. Især citatet “Hvor mange kunne – hånden på hjertet – helt spontant invitere en gæst på middag til hverdag og være stolt af det måltid, der blev serveret?” ramte mig lige i centralnerven. De som følger mig på instagram, eller bare har lagt mærke til de tre billeder fra dette medie, der nu ligger i bloggens højre side, vil nok give mig ret i, at det kan jeg faktisk. Jeg er vokset op i et hjem, hvor det var kutyme at gæster meldte deres ankomst ved at træde ind af døren kort for spisetid, så jeg kan til enhver tid få et måltid til 4 til at række til 6.
Som jeg også skriver i bloggens overskrift er det altså både mad til hverdag og fest, og ja, jeg elsker da at gå amok i vilde opskrifter i weekenden, men hverdagen fylder bestemt lige så meget i min kulinariske bevidsthed. Og så er der jo hele 5 hverdage og kun 2 weekenddage, så der er langt større mulighed for udfoldelse. Og nej, man har ikke meget tid, men ens smagsløg er jo de samme, så jeg kan kun opfordre til at huske hverdagen. Man kan evt. lægge en madplan, jeg gør det selv i perioder, og det gør bestemt at vi får mere varieret mad, og så er det da klart en fordel at være god til at inkorporere rester. Vi får, som alle andre, også ind imellem brasede kartofler (mest til frokost dog – og jeg ELSKER det), og så har jeg altså en del meget simple pastaretter (i stil med denne) på rygraden. Vi har ingen “Dolmio-dage” herhjemme, hvilket bestemt hænger sammen med at jeg nyder at lave mad alle ugens dage, men det behøver heller ikke være avanceret kogekunst. Hjemmelavede hotdogs, æggekage eller tortilla og nuggets er sikre hits. Går det helt galt laver jeg pandekager, men oftest bliver det en gang pasta med kødsovs, som jeg altid har som backup på frost. Har vi ingen oplagte grøntsager at servere til, er en gang gulerodsstænger altid nemt, og ungerne kan tvinges overtales til at skære dem.
Ovenpå denne hverdagstirade, får I lige min yndlings-hverdags-hyldest Dan Turell & Halfdan E: Jeg holder af hverdagen
5 kommentarer
Jeg er ligesom du vokset op i et hjem, hvor min mor opdagede, at der var gæster til middagsmaden, når de dukkede op (sammen med min far). Den ene gang skulle vi have grønkåssuppe. Min lillebror dukkede lidt forsinket op; da han så, at der sad en gæst ved bordet, udbrød han tydelig skuffet, “Årh, så er der ikke til i morgen!” Selvom jeg bor alene, har jeg mange gange været ude for, at det ringede på døren eller at få en telefonopringning, “Jeg er fem minutter fra afkørslen til Sønderborg, kan jeg sove hos dig i nat?” Det vil sige, aftensmad, gæsteværelse og en ordentlig morgenmad, som jeg også altid er leveringsdygtig i. Mine brødre tænker vel, “Som mor så søster …” Det hjælper mig, at jeg altid har beredskab og kage i fryseren, grøntsager og bevarer roen. Flere gange har jeg hørt, “At du vil finde dig i det!” Ok, en lidt længere frist ville ikke passe mig dårligt; de har trods alt været mange timer undervejs. Pludselig at skulle lave frokost til min bror og tre chefer fra firmaet, når man f.eks. ligger og lægger løg i haven og selv bare skulle have en klapsammen …
Tror at et “nej” i ny og næ ville gøre dig godt 🙂 Min “omstillingsparathed” bliver heldigvis aldrig udnyttet.
Fantastisk dejligt at madglæden OGSÅ fylder så meget i hverdagene – det er jo trods alt dem der er flest af i livet. Fedt som du kan trylle en middag om til en banket alt efter antal <3
Jeg kan tricks 😉
Min glæde ved at lave mad har i høj grad noget med hverdagen at gøre. Det er rart at kunne lave sig noget mad, der både smager dejligt, er lidt sundt, hurtigt at lave og ikke nødvendigvis er dyrt. Jeg synes eksempelvis Claus Meyer og Katrine klinken er gode eksponenter for det. Et godt sted at starte med at lave mad er ved at bage brød, som det sås i Meyers dokumentar fra Vestre fængsel. Jeg hørte ham senere fortælle i radioen, at nogle fanger på en fløj, der ikke havde deltaget i ekperimentet, havde splejset om en røremaskine og bagte brød hver morgen. Det er madglæde istedet for madsnobberi