I sidste indlæg lovede jeg en opskrift på hindbærchutney, så den må jeg hellere komme med nu…
Fordi de gule hindbær er knap så søde som de røde, fik jeg lyst til at eksperimentere med dem i det salte køkken. Denne chutney skal dog koge forholdsvis længe, og farven bliver derfor lettere brunlig, så det gør nok ikke den helt store forskel om man bruger den ene eller den anden slags hindbær.
Jeg ledte højt og lavt efter en opskrift på chutney med hindbær, men kunne kun finde én med æbler og en smule hindbær, og det var jeg egentlig ikke interesseret i, og så måtte jeg finde på noget selv.
Resultatet blev rigtig godt (hvis jeg selv skal sige det), og en klassisk rullepølsemad smager fantastisk med hindbærchutney på toppen. Chutneyen kan selvfølgelig også bruges som tilbehør til varme retter, hvor især svinekød passer godt sammen med hindbær.
Chutneyen skal som sagt koge længe, men du behøver altså ikke stå og kigge på den hele tiden – lad den blot stå ved så tilpas lav varme at den hele tiden småkoger.
Jeg fik 2 ret små glas ud af denne portion; der bliver ca. 3½ dl færdig chutney, så kan du jo selv bestemme hvor mange glas du vil fordele det i.
Hindbærchutney (1-2 glas)
250 g gule hindbær
85 g løg (ordnet vægt)
1 fed hvidløg
1 dl lys kryddereddike
40 g rørsukker
1 tsk brune sennepsfrø (gule er også fine)
Skær løget i grove tern og hak hvidløget fint. Kom alle ingredienser i en lille gryde, sæt låg på og lad det koge op. Fjern låget, skru ned for varmen så chutneyen lige koger og lad den stå i 2 timer. Nu skulle chutneyen gerne være kogt ind til en passende konsistens (der er ingen pektin i hindbær, så den bliver ikke tykkere af at blive kold). Hvis du stadig synes den er for flydende, kan du lade den koge yderligere ind. Ellers kommes den varme chutney på skoldede og atamonskyllede glas. Sæt låg på og vend glassene rundt, så låget også skoldes yderligere af den varme chutney. Dette danner undertryk og gør at chutneyen holder sig bedre på glas.
Opbevares på køl efter åbning.
Dette indlæg indeholder affiliate links
[…] ← Lidt om teenagere og madpakker Hindbærchutney → […]