Forårsmiddag

I aftes havde vi nogle gode venner på besøg, som vi ind imellem også har været ude og spise med. Nu skulle de blot komme på besøg, men vi var ikke længe om at beslutte at give den gas gastronomisk; vi ved at de værdsætter indsatsen, hvilket jo kun giver mig blod på tanden. Desuden har vores ældste datter deklameret at hun godt kunne tænke sig at komme med ud og spise fint, så hun ville gerne være med til hele middagen (med et løfte om IKKE at gå på sociale medier undervejs – det var klart sværere for moren at overholde…), som en slags øvelse i at spise gourmet.
Min mand og jeg snakkede frem og tilbage, og da vores veninde ikke drikker rødvin, satte det et par begrænsninger, men gjorde også at jeg virkelig fik tænkt ud af boksen. Vi ville gerne have lammeryg, men jo slet ikke med rødvinssauce og kartofler. Jeg kom i tanke om at vi havde en pose stikkelsbær på frost, og derfra udsprang retten så efterhånden. Alt i alt endte det med at blive et sublimt måltid, som I på nuværende må nøjes med fotodokumentation af – så skal jeg nok blogge om et par af retterne sidenhen.

Vi startede ud med et glas italiensk bobler og nogle hjemmelavede flæskesvær med en rygeost-creme; ingen billeder af det 🙁
Så kom den første egentlige forret; dild-vandbakkelser fyldt med røget laksemousse og med spinatflødeskum til. Lækkert og friskt. Vi fortsatte med boblerne til denne ret.
Den næste ret var kulmule, der var blevet rimmet i 24 timer, og bagt ved 50 grader i 45 minutter. Dertil kom en persillesauce på fiskefond monteret med lidt smør. Ekstremt fast fisk, der alligevel flagede fra hinanden – mums. Vi drak et glas østrigsk hvidvin til; det passede perfekt.

Så kom hovedretten (hvor kødet desværre havde fået 10 minutter for meget – pokkers): Udbenet lammeryg med syrlig stikkelsbærkompot, broccolipandekager og vaniljesauce – helt sikkert den mest spændende hovedret, jeg nogensinde har lavet. Vinen var en chilensk chardonnay, som stadig havde lidt syre – det passede rigtig godt til de syrlige stikkelsbær.
Så havde jeg lavet en lille ostekonvolut; wonton-plader fyldt med gorgonzola rørt med pærer, valnødder og ahornsirup og bagt i ovnen. Der var dryppet en smule daddelbalsamico på toppen. Vi fik den serveret varm, men da der var et par ekstra, fandt vi ud af at den var bedst let lun – så smagte osten af mere. Vi drak et glas sød hyldeblomstsnaps til osten; et virkelig godt match.

Til sidst blev måltidet rundet af med salte chokolademarengs med en mælkechokoladeis. Der er drysset lidt chokolade og brombærstøv på toppen. Den salte marengs med den søde is udgjorde en meget “voksen” dessert, som smagte himmelsk. Til desserten fik vi en god kop kaffe som samtidig også rundede måltidet af – perfekt!

Vi fik hverken brød eller kartofler til måltidet, og der var ikke mulighed for at hente andet end ekstra broccolipandekager i køkkenet undervejs – og alligevel blev vi vildt mætte. Det var et måltid hvor alle sanser blev mættet og jeg har sjældent fået mere ros; alting var bare lige i øjet.
Jeg havde selvfølgelig lavet lidt forarbejde dagen før (is, marengs, vandbakkelser og rimme fisk), men overordnet set var der ikke voldsomt meget arbejde i selve måltidet; både “nemt” og godt, så kan man vist ikke bede om mere 😉