Balsamicoglaseret andebryst med flødekartofler

Igen-igen kom min skønne datter hjem fra biblioteket med en børnekogebog; det føles godt nok skønt at have så afsmittende effekt 🙂

Den var nu ikke voldsomt interessant i sit opskriftvalg, så det eneste hun syntes lød godt i dag var flødekartofler. Selve opskriften i bogen var bare med kartofler, fløde, salt og peber (og evt. ost) hvilket jeg syntes smager decideret kedeligt. Vi var jo blevet inspirerede, så væk med kogebogen og frem med vores egen opskrift (som på ingen måde er udviklet i dag…). Derudover havde vi et par andebryster i fryseren, som lige blevet peppet lidt op med en glaser
ing (selvom barnet helst ville have haft andesteg med bru
n sovs!!!), og så var der lækker lørdagsmiddag i rækkehuset 🙂

Flødekartofler (4 pers.)
1 kg kartofler
1 stor porre
2½ dl piskefløde
1 dl vand
salt og peber
friskrevet muskatnød (ca. 1/3)
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver på omkring ½ cm’s tykkelse. Fordel dem i et fad. Halver porren på langs og skyl den grundigt. Skær det grove grønne fra, og snit porren i fine skiver. Kom skiverne ned i fadet til kartoflerne. Kom 1 tsk salt over, riv muskatnødden og

kværn peber. Bland det hele grundigt rundt. Kom fløden over. Hæld vand ned i den tomme karton, skyl godt og kom vandet i
kartoffelfadet. Sæt hele molevitten i ovnen ved 200 grader i 45 minutter til det er brunt og boblende.

Balsamicoglaserede andebryster (4 pers)
2 berberi andebryster (350 g stykket)
salt og peber
3 spsk balsamico-glace (eller 2 dl balsamico kogt ned til det tykner)
Rids fedtet på andebrysterne i harlekintern. Brun dem på en meget varm pande – først 5

minutter på skindsiden, og dernæst 1 minut på kødsiden. Kom brysterne over i et fad og krydr dem med salt og peber. Dæk kødet med glacen og kom dem i en 200 grader varm ovn i 12-15 minutter (på næstøverste rille) – de skal ligesom blive let karamelliserede på overfladen.
Lad dem hvile i 5 minutter inden de skæres i tynde skiver på skrå.
Vi fik brune champignon og squash stegt med hvidløg og timian til.

9 kommentarer
  • Deborah siger:

    Uhm, det skal prøves en af dagene. Har Andebryster i fryseren 🙂

  • Klidmosteren siger:

    Åh, mums 🙂 Knus M

  • Hanne's verden siger:

    Det ser skønt ud. And er godt!

  • Signe siger:

    Det var virkelig lækkert – og knap så juleagtigt, som man ellers kunne have frygtet at andebryst ville være så tæt på jul 🙂

  • Kristian siger:

    Nøøj, det andebryst der bare lækkert ud. Glæder mig allerede som et lille barn til juleaften så vi skal have and igen – helle for brystet.

    Glædelig jul!

  • Signe siger:

    Uh, jeg er altså svært glad for and.
    Glædelig jul til dig også:-)

  • foodfanatic siger:

    Hvor skønt at du har passeret din madglæde videre til din datter. En ægte foodie in the making 🙂 Maden ser super lækker ud.

  • Piskeriset siger:

    Hej Signe!
    Tak for sidst – det var virkelig hyggeligt! Håber I får en dejlig juleaften 🙂

  • […] venner, der bor i nærheden. Jeg havde da lavet en smuk roastbeef samt klassikeren over dem alle, flødekartofler, og de kom så med det grønne; en laber salat med grønne bønner, samt en frisk hvidkålssalat. […]

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Toolbar CSE Clients Maps Images IPV4 Google Add This