Awesome girl

Jeg fik jo denne fine award af Ibs, og så må jeg vel hellere opfylde retningslinierne, og fortælle 10 “hemmeligheder” om mig selv:

  1. Jeg bed faktisk negle indtil jeg var næsten 30 – og holdt så nærmest op fra dag til dag!
  2. Jeg elsker tv-serier, og savner stadig Gilmore Girls…
  3. Jeg tror fuldt og fast på at jeg bliver en bedre mor, af ind imellem at være væk fra mine børn.
  4. Jeg får stress af at have et snavset og rodet hjem, men nægter at blive kategoriseret som en “Alt-for-damerne-mor”, som har hvide møbler og blomstrede tæpper – Sådan er jeg nemlig heller ikke!!!
  5. Jeg er meget pedantisk med sprog, og hader tryk- og stavefejl samt mærkelige orddelinger og den slags. Jeg kan sagtens finde på at holde op med at læse en bog eller et blad, hvis der er for mange sproglige fejl i (lige nu overvejer jeg det med Spis Bedre, da der rigtig tit er oversætter-mangler i bladet!).
  6. Jeg farver mit hår, da jeg HADER at jeg er ved at blive gråhåret.
  7. Jeg afskyr nærmest alle former for sport, både at se på og at være med i, og kan så alligevel godt blive fanget af gymnastik ved OL…
  8. Jeg fungerer rigtigt dårligt uden make-up.
  9. Jeg er slem til at bære nag.
  10. Jeg husker i måltider, ikke i samtaler og kan tit huske præcis hvad vi fik at spise i den og den situation, men overhovedet ikke hvad vi snakkede med vores gode venner om (det forstærkes af vin-indtag…).

Jeg giver awarden videre til de skønne kvinder Linda og Anne, samt min fabelagtige søster Marie!

8 kommentarer
  • Huset i Hou siger:

    Hej Signe. hvor er det bare hyggeligt at læse – og snage i! hi hi

  • Signe siger:

    Hej Pia
    ja, det er nok derfor nogen har fundet på den award – så man kan overtale folk til at udlevere sig selv lidt 🙂
    Knus S

  • Anne LO siger:

    Jeg takker for awarden og lægger hovedet i blød. Der var ting, jeg ikke anede om dig, men jeg tvivler på, at jeg kan hoste op med ting, du ikke ved om mig. 🙂

  • Signe siger:

    Jeg syntes da ikke jeg plejer at være specielt hemmelig, ellers? Må jeg spørge hvilke du ikke kendte til?

  • Anne LO siger:

    Det er absolut en af de fredelige: At du farver hår. 🙂

  • Marie Ulletved Holmgaard siger:

    Jeg kan kun tilslutte mig det anti-hemmelige element ved dig, Signe! 😉 Vidste dog ikke at du kan blive fanget af OL-gym…

    Jeg kigger på det i dag, så skal du nok få mine hemmeligheder!

  • Klidmosteren siger:

    Hey Awesome, vi må lave en klub. Jeg er olympisk mester i nag-bæring og savner også Gilmore Girls helt forfærdeligt 🙂

    Knus

  • Signe siger:

    Det er virkelig en af de serier jeg godt gad at have på DVD. Hvis man er lidt trist en aften, kan man lige få sig et skud Lorelai!

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *