Shortribs

Eftersom at vi nu bor i en lejlighed uden mulighed for grillerier, har vi svoret på at skulle grille så ofte som muligt sommeren igennem. Normalt savner jeg ikke udeliv og have, men det er nu skønt at sidde på sommerhusets terrasse med en god bog og et glas hyldeblomstsaft. I det hele taget står sommeren i afslapningens tegn, og overskriften er god tid! Jeg var fornylig faldet over nogle gigantiske okse-spareribs, også kaldet shortribs, hos Skovgården, og de var røget med i køletasken da vi pakkede til ferien (tager du ikke altid kød med på ferie?). Forleden fik vi nogle venner på besøg til mad, jeg sørgede for kød og de kom med coleslaw og nyopgravede kartofler. Har man en grill hvor temperaturen kan styres bedre end på en almindelig kuglegrill, kan man nok godt lave sine ribs kun på grillen, men jeg valgte altså at give dem nogle timer i ovnen først. Det er sejt kød, så lang tid ved svag varme gør underværker for det. De flotte ribs røg lige en tur på grillen til allersidst, indsmurt i en hurtig barbecuesovs, og nåede at blive en smule sorte (det var ikke planen, men pludselig var der meget varme på grillen), men smagte stadig fantastisk. Vi var 6 personer der spiste os rigeligt mætte i shortribs og nye kartofler, og der var rigeligt kød – man behøver altså ikke at lave et helt ribben pr. næse, da de er meget kødfulde. Shortribs (6 sultne personer) 4 kødfulde okseribben salt og peber barbecuesovs IMG_2304Læg dine okseribben i ovnens bradepande og drys med lidt salt og peber. Sæt bradepanden i ovnen ved 100 grader og giv dem ca. 6 timer. IMG_2307Tag bradepanden ud, smør ribbenene ind i barbecuesovs, og varm grillen op. Læg dine ribs på grillen og giv dem ganske kort tid, til barbecuesovsen begynder at karamellisere og kødet får en sprød overflade. Server det varme kød med resten af barbecuesovsen, coleslaw og brød eller nye kartofler. Husk at lægge en vredet (ren) klud på bordet, det er mad, der fedter! IMG_2316

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i hovedret og tagget . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Shortribs

  1. Knud Hansen skriver:

    Shot ribs er det man i Brasilien kalder costela de Boi, og er nok det bedst smagende okse kød, der findes. Det kan være sejt men som beskrevet her må det være godt.😁
    Jeg ville dog aldrig bruge barbecue sauce, jeg syntes at salt alene er bedst

    • Signe skriver:

      Jeg har fornylig prøvet at lave shortribs i sousvide, og det var virkelig lækkert.
      Hvordan man krydrer dem, er jo heldigvis op til én selv 🙂

  2. A+K/VenterPaaVin skriver:

    Åh, bare duften af kul – får straks lyst til grillmad!

    – Anne
    A+K/VenterPaaVin recently posted..Søndagsvagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge