Normalt kan man kun få frisk torskerogn i årets første 3 måneder, men den kolde og lange vinter har gjort at det stadig er til at få (man kan også stadig få stenbiderrogn). Fornylig havde vi åbnet en dåse torskerogn og stegt skiverne, da min datter havde lyst til sådan en mad. I den forbindelse spurgte hun hvordan torskerogn rigtig så ud, så da jeg spottede de største rogn-bukser, jeg længe har set hos fiskemanden i går, måtte jeg bare købe dem. Jeg fik faktisk fiskemanden til at finde det mindste par til mig, og alligevel vejede de lige over 500 g. Da jeg viste datteren den rå torskerogn, troede hun først det var hjerne; meget sigende for hvad jeg åbenbart udsætter mine børn for af mærkværdigheder…
Når man koger torskerogn er det vigtigt at gøre det skånsomt, så bukserne holder faconen. Jeg pakker dem ind i bagepapir (vi havde lige en lille gættekonkurrence på bloggen Facebook-side, som du kan like her), og sørger for at vandet kun lige skælver i overfladen – ikke noget med at sætte gryden over for fuld styrke, og så glemme alt om den!
Husk at lave en ordentlig kogelage, så du giver torskerognen lidt ekstra smag med på vejen. Jeg brugte løg, laurbær, peber og persille, men brug gerne lidt frisk timian, løvstikke, en porretop, en slatten gulerod eller hvad du lige har i skuffen.
Efter kogning lægges torskerognen i pres mellem to brædder, gerne med lidt vægt ovenpå (et par dåser konserves er fint), hvilket gør at du kan skære pænere skiver – de holder simpelthen bedre sammen, når man skærer dem.
Man kan sagtens spise den kogte torskerogn som den er, med lidt kartofler og måske en hollandaise (laves ligesom bearnaise, bare med citronsaft og uden esdragon) til, men herhjemme er vi nu vildest med torskerogn, stegt og på rugbrød, så sådan blev det. Jeg havde rørt en lækker remoulade til.
Vær opmærksom på at torskerogn ændrer kogetid alt efter størrelse, er de mindre skal de selvfølgelig koge i lidt kortere tid.
Torskerogn – kogt og stegt (4 pers.)
500 g frisk torskerogn
½ løg
10 peberkorn
1 laurbærblad
2 kviste bredbladet persille
1 spsk husholdningseddike
1 liter vand
2 tsk salt
smør til stegning
Pak torskerognsbukserne ind i bagepapir og kom dem i en gryde. Skær løget i kvarte, og kom det i gryden sammen med de øvrige ingredienser. Sæt gryden over ilden og lad den koge op. Så snart vandet koger, skrues der ned, så vandet blot lige skælver. Lad torskerognen koge i 30 minutter. Tag gryden af ilden og lad rognen trække yderligere 30 minutter i kogelagen.
Hæld kogelagen fra og pak rognen ud af bagepapiret. Læg rognen på et bræt og placer et andet bræt ovenpå. Stil et par dåser konserves eller lignende ovenpå og lad rognen ligge i pres i ca. 20 minutter.
Skær rognen ud i skiver af 1 cm’s tykkelse og steg dem på en pande i rigeligt smør. Server med rugbrød og remoulade.
Jeg har tit kigget på dem hos fiske handleren og synes altid de ser lidt ulækre ud. Men når jeg ser på dit sidste billede, så bliver jeg sulten. Så måske skulle jeg gi det en chance 🙂
Man skal bare vide hvordan man håndterer dem – og smagen er virkelig delikat. Håber, at du tør kaste dig ud i det 🙂
A humorous factor оccurred after tһe NFL canceled its 2020 International Series
because of the COᏙID-19 pandemic: Nearly every information point used to
gauge the popularity of pro soccer оverseas — televisiоn scores,
NFᒪ Shop purchases and video.
Also visit my blog … jasa Pasang partisi kaca