Forrige weekend var min søde mand for en gangs skyld hjemme HELE weekenden, hvilket blev udnyttet til det yderste. Vi hyggede bare max med pigerne, så Disney Sjov fredag, og lørdag eftermiddag var vi ude og bowle (hvilket vi har lovet dem, og dermed udskudt meget længe!) – vi behøvede ikke engang at anstrenge os for at komme ned på deres niveau, hold da fast, hvor var vi dårlige… Vi havde det sjovt som familie, hvilket bestemt var øvelsen, og efter sådan en omgang har man fortjent KAGE, når man kommer hjem.
Jeg synes at man støder på verdens kedeligste wienerbrød;
Dagmartærten, alle steder – hver gang nogen giver morgenbrød, skal der liiiige en Dagmartærte med. Den er mildest talt temmelig kedelig, og som regel også tør og smagsløs. Af uvisse årsager var jeg så kommet i tanke om at jeg for mange år siden (jeg boede vist hjemme hos mine forældre, så way back!), havde bagt en såkaldt smørkage, som er en Dagmartærte med gærdej og RIGELIGT med vanillecreme.
Desuden er vi fuldstændig vilde med
kanelsnegle med marcipan i remoncen herhjemme, så det var udgangspunktet – og mums, den blev god. Jeg havde gjort kagen helt klar og så ladet den efterhæve i køleskabet mens vi bowlede (vi var væk en 3 timer), men en god halv time på køkkenbordet fungerer også fint.
I modsætning til de normale snegle, smager kagen også skønt dagen efter – og mig bekendt kan den også fryses, dog uden glasur 🙂
I forbindelse med æltning af gærdejen havde jeg en vild oplevelse af “Hold-fast-jeg-er-en-rutineret-bager!!!”. Jeg vidste ikke helt hvor meget væske jeg skulle bruge, men startede med 2 dl. Mælken blev så for varm i mikroen, så jeg tilsatte yderligere en deciliter. Gæren blev opløst og jeg tilsatte en del af mælken på slump. Da jeg så bagefter målte hvor meget væske der var tilbage var det PRÆCIS 1 deciliter – hvor syret er det lige???
Smørkage (en kageform på ca. 20×30 cm)
Start med cremen – evt. dagen før:
2½ dl sødmælk (eller ½ dl piskefløde og 2 dl skummetmælk)
1 vanillestang
60 g sukker
15 g hvedemel
3 æggeblommer
Flæk vanillestangen og skrab kernerne ud. Kom mælk og vanillemarv og -bælg i en gryde og lad det koge op. Tag gryden fra varmen, sæt låg på og lad det trække i 10 minutter.
Pisk æggeblommer og sukker til en luftig masse og rør så melet i. Tag vanillestangen op af mælken og pisk den varme vanillemælk ned i æggeblommerne. Hæld æggemassen tilbage i gryden og lad det koge igennem under omrøring – mindst 2 minutter. Hæld cremen op i en dyb tallerken og læg film helt ned på overfladen, så cremen ikke trækker skind.
Gærdej:
400 g usigtet hvedemel
100 g smør
2 dl lunken mælk
1/3 pk gær
1 tsk stødt kardemomme
1 spsk sukker
½ tsk salt
Kom melet i en skål og tilsæt sukker, salt og kardemomme. Nulr smørret ud i melet. Opløs gæren i den lune mælk og hæld det ned i melet – ælt til en blød dej, der sættes til hævning til den har dobbelt størrelse, hvilket betyder ca. 1 time.
Remonce:
50 g smør
50 g rørsukker
50 g marcipan
1 spsk kanel
Rør alle ingredienserne sammen (det er nemmest med en gaffel).
Nu skal kagen laves: Del dejen i 3, og rul den ene tredjedel ud (ca. ½ cm’s tykkelse), og dæk bunden og lidt af kanterne på kageformen. Du kan evt. komme lidt af remoncen på nu; jeg gjorde det ikke! Fordel vanillecremen på bunden. Rul resten af dejen (de to-tredjedele) ud i den samme tykkelse, smør remoncen på og rul sammen til en roulade. Skær i 10-12 snegle, som lægges ovenpå cremen. Stil kagen til efterhævning ½ times tid (evt. 3-4 timer i køleskabet), og pensl så sneglene med et sammenpisket æg.
Bages på nederste rille i ovnen ved 200 grader i 30 minutter (hold øje, så den ikke bliver for mørk). Lad kagen afkøle på en rist, og kom så lidt hvid glasur på.
Dagmartærten, alle steder – hver gang nogen giver morgenbrød, skal der liiiige en Dagmartærte med. Den er mildest talt temmelig kedelig, og som regel også tør og smagsløs. Af uvisse årsager var jeg så kommet i tanke om at jeg for mange år siden (jeg boede vist hjemme hos mine forældre, så way back!), havde bagt en såkaldt smørkage, som er en Dagmartærte med gærdej og RIGELIGT med vanillecreme.
Ups. Det indlæg skulle jeg ikke have læst. Nu vil jeg tænke på kage resten af aftenen. Pokkers også!
*savle savle*
Undskyld 😉
Det gik også galt for mig – det er jeg nok nødt til at lave i aften med ungerne – i den hjerteformede form måske. Men endnu en gang tak for inspiration…
Nu er kage da heldigvis ikke det værste man kan tænke på en hel aften…
Velbekomme 🙂
Nu sidder jeg her på arb og savler for vildt….. Nøøjj det ser mums ud !!!
Hyggehygge
Marianne
For hulen halen helgoland osse, Signe. Nu er jeg nødt til at stå op og sætte dej over. Tak!
Ja, den bliver nok ikke dårligere af langtidshævet dej 🙂
[…] Min sædvanlige opskrift var blevet forlagt, så jeg brugte Signes. Hos hende hedder den smørkage. Jeg plejer at dele dejen i to, rulle den ene ud til bund og den anden ud til kanelsneglene, og så […]
Det ser ud til, at jeg bliver nødt til at prøve at bage din lækre kage 🙂
Sådan kan man godt have det med gode kager – man bliver NØDT til at bage dem 😉