Sellerisalat

Her om vinteren er jeg ikke den store fan af grøn salat – det smager simpelthen af for lidt. Men grønt skal der jo til, og derfor eksperimenterer jeg gerne med alle former for årstidens grønt. Jeg er vild med alle former for rodfrugter, men særligt selleri og rødbeder står mit madhjerte nært. Jeg havde lige en rest selleri, som passede til aftenens salat – gang endelig op hvis der er mere end en selleriglad person i din husholdning 🙂

1/3 knoldselleri (omkring 250 g)
1 fed hvidløg
1 stilk timian
1 spsk olivenolie
salt og peber

1 spsk god balsamico
1 håndfuld grofthakket bredbladet persille

Skær sellerien ud i stænger på 1×1 cm (og så lange som sellerien nu er). Vend dem med olie, finthakket hvidløg, olie og salt og peber. Bred dem ud på en bageplade og bag dem ved 200 grader i ca. 35 min.
Når stængerne er brune og møre tages de ud af ovnen, og vendes med balsamico og persille.
Kan serveres lun eller kold (du kan også lave rigeligt, og bruge resten som frokostret dagen efter).
Som det fremgår, undlod jeg at gemme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *