Forleden dag fik vi risengrød – alletiders mad når vinden rusker udenfor. Det har altid været min mand, der lavede risengrød, fordi jeg som ret ung, havde et par “gået-på”-oplevelser, hvilket ikke er særligt lækkert. Brændt risengrød er bare ikke til andet end skraldespanden. Nå, men jeg er åbenbart blevet mere tålmodig med alderen (på et eller andet tidspunkt skulle det vel ske), for det lykkedes mig at lave en ordentlig grydefuld uden at det gik på. Jeg brugte:
2 l skummetmælk
4½ dl risengryn
1 tsk salt
Mælk og gryn bringes i kog mens man rører konstant. Derefter sættes gryden over på et andet blus som står på meget lav temperatur, låget sættes på, og æggeuret sættes på 5 minutter. Når uret bipper, røres der i gryden – husk at røre i bund. Denne procedure følges indtil grøden har den rette tykkelse (ca 45 min), saltet tilsættes og grøden serveres med kanelsukker, smørklat og saftevand eller nisseøl.
Der var ca. ½ liter grød til overs, hvorefter jeg gik i gang med at lave klatkager, som både er gode til eftermiddagskaffe og til madkassen (ind imellem må man jo gerne få lidt usundt!)
Grødresten tilsættes
1 æg
2 spsk sukker
1 stk vanillesukker
½ dl mel
“Farsen” røres sammen, og klatkager steges ved medium temperatur i en blanding af smør og neutral olie. Server lune med flormelis og solbærsyltetøj – nam nam.
For en gangs skyld har jeg risengrød tilbage, så nu skal der dælme laves klatkager 🙂 Tror du man kan fryse dem ned?
Det tror jeg faktisk godt du kan. Det må vel være ligesom med pandekager?
Lækkert! Har lige føjet denne ret til det danske køkken her…
Super – der er ikke noget som god restemad 🙂
[…] var det nu delikat, så næste gang må jeg bare lave det til mig selv I forhold til klassisk risengrød mætter det meget mere, og grøden får også lidt mere struktur. Havde jeg lavet en større […]
[…] *SUK*. Jeg har fornylig fundet ud af at jeg er blevet allergisk overfor kanel, hvilket gør risengrød til en noget tam fornøjelse. Desuden har det sat en stopper for en all-time familiefavorit, […]