Paradisæblegele

Gele er en forholdsvis ny forteelse for mig i sylteregi, da jeg aldrig har været så vild med konsistensen. Smagen fejler til gengæld ingenting, og både mirabellegele og paradisæblegele smager skønt og har den smukkeste farve. Min datter smører det bare på brød, men jeg bruger det i saucer, som pynt på trifli eller måske i en lækker makronsnitte.
I går kom jeg forbi et træ proppet med paradisæbler, så jeg tog mig den frihed at plukke nogle håndfulde. Næste gang plukker jeg helt sikkert nogle flere, for dette blev nok verdens mindste portion gele, og “besværet” er ligesom det samme om man laver meget eller lidt. Geleen kan sagtens holde sig i op til et år, den skal blot opbevares på køl efter åbning.
Paradisæbler er jo så små, så noget decideret spiseæble er det ikke, men prøv at lave gele af dem – eller hæld klar snaps på de flækkede paradisæbler sammen med lidt sukker og evt. lidt rosmarin, og du får en fantastisk julesnaps.

Paradisæblegele (et lille glas)
650 g paradisæbler
2 dl vand
75 g rørsukker
Lidt vodka eller atamon til at skylle glasset i

Skyl æblerne og halver dem. Kom dem i en gryde med vand og lad dem koge uden låg til æblerne splatter ud. Hæld dem op i en saftsigte, eller for en sigte med et viskestykke, og lad æblerne stå til afdrypning i mindst 12 timer.
Mål den afdryppede saft af, jeg havde 1 dl væske, som nærmest var tykt allerede. Kom saften i en gryde, og tilsæt 75 % sukker. Lad det koge op, og rør i det, hele tiden i den samme retning, så forsvinder luftboblerne og geleen bliver klar.
Hæld den varme gele på et skoldet glas, som lige er blevet skyllet med lidt vodka eller atamon. Tilbind straks.

Forkerte æbler, men jeg havde brugt alle paradisæblerne til geleen

Closeup af den smukke gele