Nytårsmenu 2013

Endelig kom nytårsmenuen på plads, undskyld ventetiden. Jeg har været længe om at beslutte mig i år, dels har vi ligget i flytterod, så der har ikke været muligt at finde et øjeblik hvor nytåret var i fokus, og dels var vi på Sjælland for at fejre jul helt til den 28.
Som vanligt fejrer vi nytåret i gode venners lag, og efterhånden er vores børn blevet store nok til bare at få det samme mad som de voksne. Det betyder at de bliver udfordret på smagsløgene, men også at de får serveret noget som smager overraskende godt – fx var alle unger vilde med sidste års foie gras-sauce.

Morgensdagens menu kommer til at stå på:

  • Champagne og hapsere med stenbiderrogn mens Margrethe taler
  • Bagt torsk, majroer og 3 gange dild. Inspirationen kommer herfra
  • Kaffegranité
  • Dyrefilet med grøn rasp, confiteret porre med trøffel, kartoffelkroketter og sauce med kejserhatte
  • Blød gorgonzola, 30 måneders parmesan (begge dele hjembragt fra Italien i sommer), appelsinmarmelade og pumpernikkel (som nu har bagt i 23 timer!)
  • Lakridspanna cotta med brombær
  • Kransekage og cava blandet med hyldeblomst

Så satser jeg på at alle er mætte, tilfredse og kende berusede (nej, ikke ungerne!) efter den menu.

Godt nytår til jer alle, og tak for et fabelagtigt år både IRL og i blogland 🙂

happy+new+year+fireworks

7 kommentarer
  • Piskeriset siger:

    Det lyder fantastisk! Jeg håber, I får en rigtig dejlig aften – og et godt nytår 🙂

  • Uhh lækkert med en granité til at rense smagsløgene, og de oste der … mums.

    Håber I er ved at være faldet på plads, og at I kommer ind i det nye år på festligste vis –
    Godt nytår!

  • A + K = ♥ siger:

    Torsk, dyrefilet, ostebord og kransekage – jeg kommer lige forbi og prøvesmager B-)

    – Anne

  • […] Nytårsmenuen 2013 viste sig faktisk at blive forholdsvis ustresset, med god tid i løbet af dagen. Det er selvfølgelig rarest når det ender sådan, men det er bare ikke altid at det lykkes. Desserten var meget vellykket; alle elementerne indeholder en smule lakrids, men det bliver på intet tidspunkt for voldsomt. Faktisk syntes jeg at det smagte for lidt af lakrids, og valgte derfor at drysse en smule rent lakridspulver på hver tallerken ved anretningen – så kunne man selv dosere. Desuden havde jeg købt flotte, friske brombær til pynt – dem opdagede jeg så i køleskabet 1.januar… Alle delene til desserten blev lavet i løbet af dagen, så det er bare anretningen man skal bruge tid på, mens gæsterne sidder ved bordet. Nem og flot dessert, som fik meget ros på selve dagen […]

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *