Efter lidt debat på min facebookside, hvor jeg spurgte om nogen havde prøvet at bruge det japanske raspprodukt panko, kom jeg til at love snarest muligt at komme med en opskrift på nuggets.
Jeg blev inspireret af Nadias lækre opskrift på samme, og det er virkelig blevet en go-to opskrift herhjemme – når tiden er lidt stram, og fantasien er ikke eksisterende. Det er ikke spor sundt og heller ikke økologisk, for det er bare sådan noget slavekylling, men jeg prøver altså at undgå det naturelmarinerede – det der med at betale for vand, byder mig ligesom imod.
Dagens nuggets blev lavet med kalkunbryst skåret i mundrette bider, men kylling er nu bedst, det bliver simpelthen saftigere. Ungerne spiste nu alligevel med god appetit.
Til nuggets hører pomfritter, hvilket herhjemme betyder en ordentlig omgang kartofler og rodfrugter skåret i stave, og bagt med frisk rosmarin og lidt olie. Desuden fik vi coleslaw til, og ketchup, mayonnaise og BBQ-sauce som dyppelse – alt i alt skøn tirsdagsmad.
Nuggets (4 pers.)
500 g kyllinge- eller kalkunbryst
1 tsk karry
lidt friske krydderurter, salvie, persille, timian eller hvad du har
2 dl mel
salt og peber
1 æg
lidt mælk
2 store skiver daggammelt brød uden skorpe
2 håndfulde panko
1 liter neutral olie (jeg bruger rasp)
Skær kyllingen i mundrette stykker (1 nugget skal helst kunne spises i 2 mundfulde). Kom melet i en plastpose og tilsæt salt og peber. Kom kyllingen ned i posen og ryst den godt.
Kom brødet i en blender sammen med karry og den valgte krydderurt. Kør til det er finthakket. Kom krummerne i en skål og bland med panko. Slå ægget ud i en dyb tallerken og pisk det sammen med lidt mælk.
Vend de meldækkede kyllingestykker først i æggeblandingen og dernæst i brødkrummerne. Varm olien op i en sauterpande eller stegegryde (ikke på fuld knald men næsten – kyllingen skal jo helst gennemsteges inden den bliver helt sort!). Steg kylllingestykkerne i olien, ca. 5 ad gangen. Kom de færdige nuggets op i et fad foret med køkkenrulle, det suger det værste fedt, og holder de færdige nuggets sprøde. Server med fritter og dyppelse efter smag.
Ja tak, 50 af dem 😉
Har du ikke fået aftensmad endnu ;-)?
Datterens veninde var også meget imponeret – de lignede ikke dem fra pose, de plejede at få, ret meget…
Ej hvor ser det fantastisk ud. Hvor har du købt panko henne?
Har nemlig kigget lidt efter det, men kan ikke finde det.
/Lise
http://lisepaasu.blogspot.com
Hej Lise
Jeg har købt det i en asiatisk butik – det kostede 15 kr for en stor pose, og er ret drøjt i brug.
Mums, det ser godt ud.
Plejer at lave nuggets med cornflakes.. det er også lækkert..
🙂
Det har jeg også prøvet, men pankoen bliver simpelthen mere sprød.
Tak for opskriften – jeg tror det kommer på menuen her i weekenden, hvis ellers jeg kan finde panko efter Hannes anvisning – ellers må jeg forsøge med brød i stedet 🙂
Velbekomme, håber at du finder en pose panko 🙂
Rigtig godt alternativ til dem, som man plejer at købe. Tak for tippet 🙂
Weekendhilsen
Bo
http://københavnrestauranter.dk/
Velbekomme 🙂
[…] Read the original post: Nuggets […]
[…] så til at få det på menuen er der tilsyneladende et stykke vej. Egentlig havde jeg lovet ungerne nuggets, men jeg fik så dårlig samvittighed over at skulle købe det der slavekylling, at jeg i stedet […]