Forleden havde min mand været ved en put and take sø med sit arbejde (han er pædagog). De havde fanget 6 fisk og han havde skåret hovederne af og renset dem alle. Ungerne havde fået deres fangst med hjem, og min mand hjembragte sørme også en flot ørred på 1½ kg (ordnet vægt). De havde tilsyneladende haft problemer med parasitter i søen, så fisken røg straks i fryseren (frysning dræber eventuelle parasitter), og nogle dage senere blev fisken tøet op og gjort klar til grill.
Der var RIGELIGT fisk til vores familie (vi kunne vist sagtens have inviteret gæster også, men koldt ørredkød smager heldigvis dejligt). Vi fik nye kartofler, grillede tomater og dildmayo til – alt i alt et skønt sommermåltid.
Pas på med at overtilberede fisken. Et godt tip er, at hvis rygfinnen løsner sig når man trækker i den, er fisken perfekt tilberedt.
Brug de krydderurter du har adgang til, jeg brugte stilkene fra dilden jeg havde brugt til mayonnaisen samt citrontimian, men persille, timian, mynte, oregano osv er også meget lækkert.
Hel, grillet ørred (6-8 pers.)
1 ørred (ca. 1½ kg)
½ økocitron
6-7 dildkviste
1 håndfuld citrontimian
salt og peber
2 spsk olivenolie
folie
Tjek at fisken er ordentlig renset og der ingen blodrester er. Bred to stykker folie ud, så de overlapper hinanden, og smør med lidt olivenolie. Læg fisken herpå. Snit fisken med 5 cm’s mellemrum på begge sider. Kom lidt salt i bugen. Skær citronen i tynde skiver (med skal) og kom skiver ind i fisken sammen med de hele krydderurter. Drys lidt salt og peber udenpå fisken og pak den tæt i folien.
Kom fisken på en varm grill (helst indirekte varme) i 25 minutter. Læg fisken på et bræt og trancher den ved bordet. Spises med nye kartofler, frisk grønt og dildmayonnaise eller hollandaise.
Mums, hvor er lækkert og sundt måltid. Perfekt sommermad. Dejligt med haletippet. Det er skrevet bag øret.
Kh Nadia
Man kommer tit til at være for kødfokuseret, når den står på grill, så dette er et lækkert alternativ.
Godt at du kan bruge mine tips 🙂
Helt sikkert. Fisk på grill er guddommeligt 🙂
Jeg er helt vild med ørred på grill. Har lige for et par dage sagt til min far, at han gerne må sørge for at fange et par stykker 😉
Også herfra tak for tippet med halefinnen- det har jeg aldrig hørt før.
Velbekomme 🙂
Uhmmm, der er ikke noget bedre (så vidt jeg ved) fiskemad end grillet ørred, det fik vi tit, da jeg var barn! Bliver helt nostalgisk 🙂
Madminder er gode minder 🙂
Lækker opskrift på ørred! Må prøve den, når det atter bliver grillvejr..
Må jeg i den forbindelse anbefale Bjerrely Fiskesø ved Herning. Her har man lavet en grøn og bæredygtig fiskesø med udsatte ørreder fra godkendt økologisk produktion.
Se link: http://www.bjerrely.dk
Link om økologiske opdrætsfisk og skaldyr: http://www.okofisk.dk
Tak for info – det må prøves en gang jeg er i nabolaget 🙂
[…] Hel, grillet ørred.Kartofler med dild-smør og grøn salt. Måske skal vi ha noget med rabarber til dessert. Is, […]
Har aldrig lavet fisk på grill men nu er det prøvet og det var virkelig en oplevelse ud over det sædvanlige. Mums.
Hvor dejligt at høre 🙂