Den rette sofa giver dig god komfort, hyggelige stunder og en let søvn

Sofaen er ét af stuens større møbler. For langt de fleste er den iøjnefaldende, idet det er det første, som du ser i stuen. Derfor har sofaens udseende også en større betydning ift. så meget andet.

Måske skal den skabe det lyse og lette midtpunkt i stuen? Måske skal den være stor, puffet og dejlig blød i udtrykket? Eller måske den skal være stilren og moderne? Der er mange muligheder. Men når det kommer til stykket, er det nok også ofte selve komforten, der spiller en vigtig rolle, inden dankortet køres gennem terminalen.

Uanset hvad du er til, bliver sofaen på mange måder stuens samlingspunkt. Det er således her, du kan nyde aftenkaffe, mad m.v. foran TV’et, hygge med venner og familie eller måske tage en kort – eller længere – lur. Derfor er det vigtigt at vælge rigtigt.

Skal du snart investere i en ny sofa, men er du i tvivl om hvilken type, der passer bedst til dig? Så frygt ej! I denne artikel kan du finde inspiration og blive klogere på, hvilken type sofa der med fordel kunne blive din næste.

Moderne sofa: Til dig der elsker det stilrene udtryk

Er du vild med moderne design? Så er du heldig, at der findes et bredt marked udi sofadesigns på det danske marked. Der findes således massevis af forskellige slags moderne sofaer. Om du så er til lysegrå polstret sofaer på fine egetræsben eller en anden variant – Det er helt op til dig.

Moderne sofaer er til dig, der elsker et stilrent udtryk, hvor farverne ikke nødvendigvis behøver at være sprudlende.

De moderne sofaer kan både være for dig, der arbejder på et større eller mindre budget. For du kan faktisk finde bud på moderne sofaer i mange forskellige prisklasser. Søg eventuelt online for at finde den sofa du bedst kan lide.

Sovesofa: Til de overnattende gæster eller til dig der elsker at kunne flade ud på ekstra plads

Har du af og til overnattende gæster, eller elsker du blot at kunne strække dig ekstra ud i en sofa med mere plads end det sædvanlige? I så fald bør du måske overveje at investere i en sovesofa. Måske du tænker, at de bedste sovesofaer også er de sovesofaer, som har et kedeligt og rent funktionelt udtryk? Sådan behøver det slet ikke at være.

For selvom sovesofaer skal kunne tjene visse funktioner og formål, så er de i konstant udvikling – og der findes massevis på markedet, hvor du nærmest ikke kan se forskel på en almindelig sofa og en sovesofa. Ofte kan sovesofaer også byde på ekstra opbevaringsplads, hvilket blot gør dem endnu mere praktiske og pladsoptimerende.

Chaiselong-sofa: Til dig der sætter ekstra pris på at kunne have benene oppe

Sætter du ekstra pris på, at din sofa både giver dig mulighed for blødhed, at sidde dejligt, have strakte ben og kunne ligge ned? I så fald kan det være, at du skal kigge nærmere på en sofa med chaiselong. For her får du en sofa, som potentielt kan dække dine behov, hvad alt det angår.

Du kan således både smide benene op på sofa med chaiselong efter en lang dags arbejde, sidde herligt i de bløde, puffede sofapuder eller ligge på langs. Mulighederne er mange.

I nogle tilfælde kan du også finde god opbevaringsplads, hvis din sofa har en chaiselong. For ved mange af disse kan du løfte chaiselong-delen op og fx opbevare ekstra sengetøj, dyner og puder i den.

Sofaer med chaiselong kommer i flere forskellige varianter og flere forskellige prisklasser. Derfor anbefales det, du undersøger markedet grundigt, inden ud træffer dit valg.