Jeg blev forleden kontaktet af Whiteaway.com som spurgte om jeg havde lyst til at teste et par af deres produkter. Efter lidt forhandlen frem og tilbage fandt vi frem til noget, som jeg faktisk manglede (har jo en forholdsvis stor maskinpark indenfor køkkengrej), deriblandt en Aqvia danskvandsmaskine, som har stået højt på min datters ønskeseddel siden hun så naboens SodaStream. Vi drikker normalt ikke meget sodavand, men heldigvis er den 10-årige også vild med danskvand.
Jeg spurgte Rosa om hun havde lyst til at være gæsteblogger (min første af slagsen), og det ville hun meget gerne. Så hermed præsenteres Rosas anmeldelse af den nyeste tilføjelse til maskinparken:
Da min mor fortalte mig at vi skulle have en sodavandsmaskine så flippede jeg helt ud. Lige siden at vi fik den sodavandsmaskine har jeg næsten ikke drukket andet end danskvand. Den er smart og det er enkelt at lave. Den er sjov og det er den fordi: Der kommer brus ud af en slags rør og så når man skruer flasken af, så siger det sådan en sjov lyd og hvis man blander danskvand med saftevand (fx dette eller dette, red.) så smager det næsten ligesom sodavand.
Jeg fik også lov til at få danskvand i min drikkedunk til skolen, og det smagte rigtig godt. Man skal bare huske IKKE at ryste sin drikkedunk, fordi så siger det et kæmpeplask og man bliver helt våd.
Man skal huske at sørge for at flasken sidder godt fast i maskinen inden man trykker på knappen, for ellers skal man tørre hele bordet af bagefter! Maskinen er rigtig god og jeg er vildt glad for den.
Super fin og entusiastisk anmeldelse 🙂
Tak skal du ha’. Nu får vi se om det bliver til flere indlæg fra den hånd 🙂
Rigtig god gæsteblogger! Hilsen den stolte moster 🙂
Jeg sender rosen videre. Det kan jo være at den anden datter også kommer på banen snart (som andet end lykkens gudinde)
Hej Signe
super side du har her, jeg fandt den da jeg søgte på noget hurtigt rugbrød uden surdej 🙂
du skal lige huske at det er Kulsyre (CO2) indholdet i sodavand der giver huller i tænderne og dermed er danskvand lige så slemt at drikke da det giver syreskader på tænderne
Hej
Tak for info- nyhedens interesse er heldigvis for nedadgående, så ingen danskvand i drikkedunken mere 🙂
Jeg er glad for at du kan lide min blog
[…] noget tid siden (faktisk samtidig med den her omtalte danskvandsmaskine) fik jeg tilsendt en rød Bosch håndmikser fra Whiteaway.com I december […]