Nøddemazarintærte

11/02/2013

Nøddemazarintærte

11/02/2013
Jeg har en kollega, der er lige så glad for kage som mig (eller næsten...). Hun kommer altid med kage til personalemøderne, og det er altid GODE kager. Fornylig havde hun bagt en nøddemazarin, som var virkelig delikat. Jeg udbad mig straks opskriften, som jeg gemte på min arbejdscomputer. Da jeg så ville bage den i lørdags, stod min computer jo ovre på skolen, så jeg måtte finde en alternativ opskrift. Endnu engang siger vi tak til Google :-) Jeg fandt en opskrift her, og lavede lidt småjusteringer. Nøddekaramellen i denne version er noget lækrere end den min kollega kom med, og så jazzede jeg den op med nogle pistacienødder, der var til overs fra nytårsdesserten. Når jeg laver mørdej bruger jeg altid foodprocessoren, det er dejlig nemt, og man slipper for at komme til at varme smørret for meget op. Til gengæld bruger jeg et trick, som jeg engang så ved Jamie Oliver. Når dejen er færdig, bruger jeg hænderne til at brede den ud i formen, hvorefter jeg sætter formen i fryseren i mindst 30 min. Når man sætter den kolde form i ovnen, trækker dejen sig ikke sammen så meget, og den holder sig stadig sprød. Meget nemmere end at stå med kageruller og mel, og en dej, der knækker. Når tærten er færdigbagt kan man med fordel opbevare den i fryseren - ligesom med kransekage gør det mazarinmassen blødere. Bare tag den op et par timer før den skal spises. Jeg valgte at bage min i 2 små springforme, en på 15 cm og en på 20 cm. Det passede fint. Man kan også blot bage den i en stor tærteform (26 cm). Nøddemazarintærte (12 pers.) Bund:IMG_0402 200 g mel 100 g smør 50 g flormelis 3 tsk vaniljesukker 1 æg Mazarinmasse: 300 g marcipan 80 g flormelis 65 g smør 1 æg Nøddekaramel: 100 g smør 150 g brun farin 170 g kondenseret mælk 3 spsk honning 200 g blandede nødder (jeg brugte lige dele pistaciekerner og hasselnødder) 50 g mørk chokolade til pynt Start med mørdejen: Kom mel og smør i en foodprocessor og puls til det ligner revet ost. Tilsæt flormelis og vaniljesukker, puls igen. Tilsæt æg og mix til dejen præcis samler sig (Du kan også blot nulre smørret ud i mel blandet med flormelis og vaniljesukker, og samle det hurtigt med ægget). Fordel dejen i 2 smurte forme (hhv 15 og 20 cm i diameter), og sæt dem straks i fryseren. Lad dem stå i mindst 30 minutter. Sæt dem i en 200 grader varm ovn og forbag dem i 15 minutter midt i ovnen.IMG_0403 Pisk marcipan og smør sammen med æg og flormelis. Hvis du bruger en håndmixer er det nemmest at rive marcipanen groft først. Jeg proppede bare hele baduljen i foodprocessoren. Fordel mazarinmassen i de forbagte bunde og bag dem i yderligere 15 minutter ved 200 grader. Kom honning, brun farin, smør og kondenseret mælk (gem resten af dåsens indhold i en bøtte på frost) i en lille gryde og kog det sammen til sukkeret ikke længere knaser (ca. 5 min.). Prøv at lade være med at spise al karamellen, selvom det er svært...IMG_0411 Hak nødderne groft og bland dem i den varme karamel. Fordel nøddekaramellen på de to kager og giv dem 5 minutter i ovnen. Tag dem ud og lad dem afkøle. Pynt med lidt mørk chokolade. Serveres som eftermiddagskage eller som en syndig dessert med lidt cremefraiche eller vaniljeis "on the side". IMG_0417  
Lokale råvarer giver klassiske retter nyt liv
Genskab smagen af Danmark med friske, lokale ingredienser
Mad
Mad
Madkultur
Lokale råvarer
Bæredygtighed
Gastronomi
Traditioner
5 min
Danske kokke og madentusiaster genopdager de lokale råvarer og giver klassiske retter et moderne løft. Med fokus på sæson, bæredygtighed og kvalitet skabes en ny madkultur, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen.
Johanne Høyer
Johanne
Høyer
Madvaner og klima: Små ændringer med stor betydning
Små valg i køkkenet kan gøre en stor forskel for både klima og sundhed
Mad
Mad
Klima
Madvaner
Bæredygtighed
Sundhed
Miljø
5 min
Hvad du lægger på tallerkenen, påvirker ikke kun din krop, men også planeten. Læs hvordan små ændringer i dine madvaner – som at spise mere grønt, mindske madspild og vælge lokale råvarer – kan bidrage til et mere bæredygtigt klima.
Mille Olesen
Mille
Olesen
Sommermad med sæsonens friske grøntsager og frugter
Nyd sommerens lette retter med friske råvarer fra haven og markedet
Mad
Mad
Sommermad
Sæsonens råvarer
Madlavning
Sund livsstil
Opskrifter
5 min
Sommeren byder på et væld af friske grøntsager og frugter, der gør det nemt at skabe lette, farverige og velsmagende måltider. Få inspiration til sæsonens bedste retter, hvor naturens egne smage får lov at skinne – perfekt til både hverdag og gæster.
Victor Vogn
Victor
Vogn
Desserter med mindre sukker – uden at gå på kompromis med smagen
Få søde oplevelser med mindre sukker – og masser af smag
Mad
Mad
Desserter
Sukkerreduktion
Sund livsstil
Madlavning
Inspiration
6 min
Du behøver ikke give afkald på nydelsen for at spise sundere. Lær hvordan du kan reducere sukkeret i dine desserter med naturlige alternativer, frugt og krydderier, der fremhæver smagen og giver et lækkert resultat.
Merete Kaa
Merete
Kaa