Fransk bistro når det er bedst
09/11/2010

Fransk bistro når det er bedst
09/11/2010
I lørdags skulle vi have nogle bekendte på besøg, og da de havde nævnt noget med at de var ret glade for bøffer, havde jeg for længe siden besluttet at menuen skulle stå på klassikeren Bouef Bearnaise med fritter og hele pivetøjet. Lidt forret skulle de jo også ha', og sådan en gang Moules Marinere får man simpelthen for sjældent (desværre var jeg overbevist om at jeg havde blogget opskriften før, så ingen billeder denne gang). Da man jo ikke kan lave 2 retter fransk og så skifte land til desserten(!!!), sluttede vi festmåltidet af med en lille skål creme brulé. Det hele blev overmåde lækkert, og menuen blev rost til skyerne - det føles altid godt at tage nogens "hjemmerørt bearnaise-mødom" - Knorr bliver ligesom ikke rigtig det samme igen ;-)
Jeg havde købt et stykke krogmodnet oksefilet fra aarstiderne; ca. 1 kg for 299,- og det var alle pengene værd! Kødet blev skåret i 4 generøse bøffer, der blev strøet med lidt salt en times tid før stegning, duppet tørre og stegt i rigeligt smør - mums, hvor var de gode.
Dertil hjemmekogte fritter, bearnaisesauce, rosenkålssalat og grøn salat vendt i mayonnaise smagt til med hvidløg og pisket tynd med hvid balsamico og vand.
Bearnaisen er der en opskrift på her, og rosenkålssalaten kommer her:
Rosenkålssalat (4 pers.)
En stok rosenkål (ca. 300 g ordnet vægt)
1 rødløg
50 g bacon
1 tsk honning
1 spsk hindbæreddike
salt og peber
Rens rosenkålene og pil de yderste, grove blade af. Kog dem i letsaltet vand i ca. 3 minutter (de skal være lige knap møre).
Skær bacon i små tern og rødløget i halve både. Steg baconen til den er sprød, tilsæt løget og lad det stege til det bliver klart. Tilsæt de kogte rosenkål, og vend rundt i panden nogle gange. Kom dernæst honning og eddike på panden og lad det koge ind. Smag til med salt og peber og server lun eller kold.