Daddelkugler x2

03/11/2013

Daddelkugler x2

03/11/2013
For et stykke tid siden lancerede den skønne Nada den såkaldte Madbloggerudfordring, hvor 53 madbloggere har fået tildelt hinandens blogs, og derfra skal finde og tweeke en opskrift på deres helt egen måde (søg evt.på #madbloggerudfordringen på de sociale medier). Jeg var vist en af de allersidste til at melde mig, da jeg ikke rigtig har haft så meget tid til bloggen i de sidste måneder, og heller ikke får det frem til jul, da vi står overfor at skulle flytte. Nå, men det lød alligevel for sjovt til at jeg kunne takke nej, så jeg fik tildelt bloggen Cozy Cooking, som jeg overhovedet ikke kendte til, og så var det ellers bare at lægge hovedet i blød. Jeg bladrede igennem stort set alle opskrifter, og endte til sidst med det seneste indlæg på bloggen; dadelkuglerne.   Jeg var i Inco i den forløbne uge for at handle ind til en italiensk aften, som jeg var underviser på, og et helt kilo saftige dadler, som var sat ned til det halve grundet datomærkningen, nærmest faldt ned i vognen. Resten af ingredienserne til kuglerne havde jeg heldigvis på tørlageret. Ideen med det første hold kugler var at ramme smagen fra mit yndlingsjuleslik; havregrynskugler (ingen jul uden!), og jeg er meget imponeret - smagen er faktisk meget lig de ægte, bare helt uden sukker og smør. Jeg tror min søster bliver ellevild, når først hun får prøvet dem; hun er, om muligt, endnu vildere med havregrynskugler end jeg. Eneste anke er, at de ikke bliver hårde i køleskabet, dadlerne forbliver jo bløde. Den anden version er en luksusvariant med lakrids, hvid chokolade og frysetørret hindbær, og er virkelig delikate. Da jeg lavede massen havde jeg svært ved at smage lakridsen, så jeg kom lidt ekstra i. Når først de er dyppet i hvid chokolade og er blevet kolde, smager lakridsen ekstra meget igennem, så det er lige noget for salmiak-elskerne herhjemme. Jeg skriver opskriften med bare en enkelt teskefuld lakridspulver, selvom jeg endte med halvanden, men prøv dig frem, der er også kæmpe forskel på lakridspulvers styrke. Daddelkugler x2 (ca. 25 af hver) Version 1: 200 g dadler uden sten 30 g mandler 30 g kokos 1 spsk kakao med top 1 spsk frysetørret kaffe opløst i 1 spsk kogende vand kokos til rulning Version 2: 200 g dadler uden sten 30 g mandler 30 g kokos 1 tsk lakridspulver ½ spsk kakao 1-2 spsk vand 100 g hvid chokolade til overtræk 1 spsk frysetørret hindbær til drys Fremgangsmåden er stort set den samme: Kom dadler, mandler, kokos og kakao i en foodprocessor eller minihakker. Tilsæt kaffe eller lakrids+vand. Blend til en jævn masse. Kom massen i en dyb tallerken og gør overtrækket klar. Kom kokosmel i en skål, og rul massen med kaffe til kugler, der vendes i kokos. Overfør til en lufttæt beholder og stil på køl. Smelt forsigtigt den hvide chokolade, enten over vandbad eller i microovnen. Tril massen til kugler og vend dem i chokoladen. Drys med frysetørret hindbær og lad chokoladen størkne. Overfør dem til en lufttæt beholder og opbevar dem på køl. Spis kuglerne med god samvittighed, de er måske ikke kaloriefri, men i hvert fald klart sundere end andet slik. IMG_1591
Lokale råvarer giver klassiske retter nyt liv
Genskab smagen af Danmark med friske, lokale ingredienser
Mad
Mad
Madkultur
Lokale råvarer
Bæredygtighed
Gastronomi
Traditioner
5 min
Danske kokke og madentusiaster genopdager de lokale råvarer og giver klassiske retter et moderne løft. Med fokus på sæson, bæredygtighed og kvalitet skabes en ny madkultur, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen.
Johanne Høyer
Johanne
Høyer
Madvaner og klima: Små ændringer med stor betydning
Små valg i køkkenet kan gøre en stor forskel for både klima og sundhed
Mad
Mad
Klima
Madvaner
Bæredygtighed
Sundhed
Miljø
5 min
Hvad du lægger på tallerkenen, påvirker ikke kun din krop, men også planeten. Læs hvordan små ændringer i dine madvaner – som at spise mere grønt, mindske madspild og vælge lokale råvarer – kan bidrage til et mere bæredygtigt klima.
Mille Olesen
Mille
Olesen
Sommermad med sæsonens friske grøntsager og frugter
Nyd sommerens lette retter med friske råvarer fra haven og markedet
Mad
Mad
Sommermad
Sæsonens råvarer
Madlavning
Sund livsstil
Opskrifter
5 min
Sommeren byder på et væld af friske grøntsager og frugter, der gør det nemt at skabe lette, farverige og velsmagende måltider. Få inspiration til sæsonens bedste retter, hvor naturens egne smage får lov at skinne – perfekt til både hverdag og gæster.
Victor Vogn
Victor
Vogn
Desserter med mindre sukker – uden at gå på kompromis med smagen
Få søde oplevelser med mindre sukker – og masser af smag
Mad
Mad
Desserter
Sukkerreduktion
Sund livsstil
Madlavning
Inspiration
6 min
Du behøver ikke give afkald på nydelsen for at spise sundere. Lær hvordan du kan reducere sukkeret i dine desserter med naturlige alternativer, frugt og krydderier, der fremhæver smagen og giver et lækkert resultat.
Merete Kaa
Merete
Kaa