Hver dansker smider i gennemsnit over 30 kilo mad ud om året – og en stor del af det kunne være spist. En af de hyppigste årsager er forvirring over datomærkningerne på fødevarer. Mange tror, at alt skal kasseres, så snart datoen er overskredet, men sådan er det ikke. Der er nemlig stor forskel på “bedst før” og “sidste anvendelsesdato”. Kender du forskellen, kan du både spare penge og mindske madspild.

“Bedst før” – en vejledning om kvalitet

Når du ser “bedst før” på en vare, handler det om kvalitet, ikke sikkerhed. Datoen angiver, hvor længe producenten garanterer, at produktet bevarer sin bedste smag, konsistens og farve. Efter datoen kan varen ofte stadig spises – den kan bare have mistet lidt sprødhed, aroma eller farve.

Typiske produkter med “bedst før”-dato er:

• Tørvarer som pasta, ris og mel
• Konserves og dåsemad
• Chokolade, kiks og snacks
• Frosne varer

Brug dine sanser: Se, lugt og smag på maden. Hvis den ser normal ud og dufter godt, er den som regel helt fin at spise – også efter datoen.

Læs også:

Måltidskasser som samlingspunkt: Styrk familiens fælles madkultur

Madkasser

Oplev hvordan måltidskasser kan gøre hverdagen lettere og samtidig styrke familiens fællesskab omkring madlavningen. Få inspiration til at skabe nye madtraditioner, mindske stress og nyde mere nærvær ved middagsbordet.

Fleksibel livsstil med måltidskasser til én person

Madkasser

Oplev friheden ved måltidskasser til én person, hvor fleksibilitet, variation og mindre madspild går hånd i hånd. Få inspiration til, hvordan du kan nyde god mad uden stress og samtidig skabe mere overskud i hverdagen.

Sunde måltidskasser, der inspirerer til mere grønt i hverdagen

Madkasser

Oplev hvordan sunde måltidskasser kan gøre det lettere at spise varieret, grønt og velsmagende i en travl hverdag. Med friske råvarer og gennemtænkte opskrifter får du både inspiration, mindre madspild og sundere vaner.

“Bedst før” og “sidste anvendelsesdato” – lær forskellen og undgå madspild

Madkasser

Mange danskere smider mad ud, der stadig kan spises, fordi de misforstår datomærkningen. Få styr på forskellen mellem “bedst før” og “sidste anvendelsesdato”, og lær hvordan du kan mindske madspild og spare penge i hverdagen.

“Sidste anvendelsesdato” – et spørgsmål om sikkerhed

“Sidste anvendelsesdato” er derimod en sikkerhedsdato. Den bruges på varer, der hurtigt kan blive sundhedsskadelige, hvis de opbevares for længe. Efter denne dato bør du ikke spise produktet, da bakterier kan have udviklet sig, selvom maden ser normal ud.

Du finder “sidste anvendelsesdato” på:

• Frisk kød og fisk
• Færdigretter med kød eller fisk
• Friske mejeriprodukter som pasteuriseret mælk og fløde
• Kølevarer med kort holdbarhed

Her gælder det: Overhold datoen, og sørg for korrekt opbevaring i køleskab. Hvis du ikke når at bruge varen i tide, kan du fryse den ned inden datoen udløber.

Sådan undgår du madspild i hverdagen

At kende forskellen på datomærkningerne er første skridt. Men du kan gøre meget mere for at mindske madspild i din hverdag:

• Planlæg dine indkøb. Lav en madplan og køb kun det, du ved, du får brugt.
• Opbevar maden korrekt. Mange varer holder længere, hvis de opbevares tørt, mørkt og køligt.
• Brug fryseren aktivt. Frys rester, brød og kød ned, før de bliver for gamle.
• Lav “tøm-køleskabet”-dage. Brug de ingredienser, du allerede har, i nye retter.
• Vær kreativ. En lidt tør kage kan blive til romkugler, og grøntsagsrester kan blive til suppe eller omelet.

Myter om datomærkning

Der florerer mange misforståelser om datomærkning. Her er nogle af de mest almindelige:

• “Alt skal smides ud efter datoen.” Forkert – kun varer med “sidste anvendelsesdato” skal kasseres.
• “Frosne varer holder evigt.” Ikke helt – de bliver ikke farlige, men kan miste smag og konsistens over tid.
• “Man kan ikke stole på sin næse.” Jo, i mange tilfælde kan du. Brug sanserne som supplement til datoen.

Et lille skridt med stor effekt

Hvis alle danskere blev bedre til at skelne mellem “bedst før” og “sidste anvendelsesdato”, kunne vi reducere madspildet markant. Det er godt for både klimaet, økonomien og samvittigheden. Næste gang du står med en vare, der har passeret sin “bedst før”-dato, så giv den en chance – måske er den stadig helt fin.