Norditalien 2013

Vi kom hjem fra Italien i søndags, og jeg er stadig helt høj efter turen. Det har bare været den bedste ferie i umindelige tider; den første uge var et par af vores venner med nede, så vi tog den helt store turisttur med Venedig, San Daniele, gåtur på det lokale bjerg (Crêt), marked i Spilimbergo osv. Den anden uge lavede vi INTET; læste bøger, tog op og svømmede et par gange, spiste pasta til det kom ud af ørerne og slappede komplet af. En virkelig skøn måde at feriere på, og fedt at komme fuldstændig afslappet hjem.
Det var fjerde gang vi var i Sequals med ungerne, men personligt er jeg kommet der siden 1983 – mine forældre var faktisk hidkaldt til en mindre ceremoni, fordi de nu er kommet i 30 år, og dermed fik overrakt “nøglen til byens hjerte”. Så fint.
Nå, men nu til det vigtige; hvad vi spiste: Jeg har valgt kun at lægge et uddrag af billederne her med forklarende tekst, resten ligger på FB.
Når man lige kommer til Sequals SKAL man bare ned og have verdens bedste pizzaer, selvfølgelig bagt i stenovn med åben ild. Vi ankom meget sent mandag aften, og tirsdag er desværre deres lukkedag, så det nåede at blive onsdag førend vi fik vores “fix”.
Nu havde vi jo vores venner med, så en lille forret blev det også til – lækre indbagte oliven.

Panerede oliven

Panerede oliven

Efterfulgt af min yndlingspizza (de andre fik nogle helt andre pizzaer…)

Pizza med brie, lufttørret skinke og valnødder

Pizza med brie, lufttørret skinke og valnødder

Nogle dage senere stak vi ungerne lidt penge til en pizza og tog med vores venner på en skøn restaurant i en nærliggende by “La Stella”, som har en BIB i Michelinguiden, fordi de laver meget regional mad (de har desværre ingen hjemmeside, jeg kan henvise til). Vi har været der før for at spise kallun, men denne gang valgte vi deres fiskeaften, og fik det mest fantastiske måltid – heriblandt den bedste pastaret vi alle 4 nogensinde havde smagt.

Den ene antipasti: Grillede jomfruhummere og blæksprutte, samt blækspruttesalat

Den ene antipasti: Grillede jomfruhummere og blæksprutte, samt blækspruttesalat

Dagen forinden havde jeg også fået pasta med squash og rejer til frokost; det smagte skønt, men nåede ikke denne version til sokkeholderne. Det MÅ jeg prøve at genskabe

Frisk tagliatelle med rejer, squash og umodent æble, mmmmmm

Frisk tagliatelle med rejer, squash og umodent æble, mmmmmm

Hovedretten var en hel ovnbagt Skt. Petersfisk, som vi fik serveret med cikorie, der er en meget bitter type salat, som typisk tilberedes lidt ala spinat.

Ovnbagt Skt. Petersfisk med kartofler, tomat og cikorie

Ovnbagt Skt. Petersfisk med kartofler, tomat og cikorie

Et par dage senere havde vi stablet ungerne ind i bilerne og kørte til San Daniele for at beundre de mange skinkehuse (de er frygtelige kedelige at se på, bare store kasser med netvinduer), og for at spise den skønneste frokost. Skinke, der smelter på tungen, melon, sott’olio, to slags ost og ikke mindst lardo, der “blot” er tørret fedt, som skæres ultratyndt og serveres med lagret balsamico og sort peber.

Et

Et “lille” fad med San Daniele skinke

Fedtemadder på italiensk

Fedtemadder på italiensk

Så var det slut med de italienske måltider for vores venners vedkommende, men vi var ikke helt færdige med at spise endnu. Desværre fik jeg ingen billeder af vores hjemmegrillede Fiorentina’er; 2 T-bones i 7 cm’s tykkelse og af særligt italiensk kødkvæg (behøver jeg sige MUMS?), men husbond og jeg var da et smut i Pordenone (Regions-hovedstaden), hvor der også var en dejlig frokost i vente. Tak til Heidi fra Foodmad for anbefalingen. Igen fik vi fabelagtig pasta (og denne har jeg allerede genskabt, opskriften er lige her), samt et fad med lækre, kolde forretter.

Vitello tonnato, kalvekød m/ citron, caprese-salat, rissalat, skinke m/ melon og et smilende æg

Vitello tonnato, kalvekød m/ citron, caprese-salat, rissalat, skinke m/ melon og et smilende æg

Orichetti med broccoli

Orichetti med broccoli

Den næstsidste aften havde vi inviteret mine forældre ud, for at sige tak for en god ferie. Vi endte på borgen i Spilimbergo (jeg skriver en rigtig anmeldelse senere), hvor maden var utroligt smukt anrettet og meget afbalanceret. Sikke et skønt måltid at runde ferien af med

Gedeoste-terrin med bagte grøntsager og basilikumolie

Gedeoste-terrin med bagte grøntsager og basilikumolie

Vel hjemme igen kan jeg nærmest ikke lave andet end italiensk mad (hvilket ingen har noget imod), og føler mig inspireret til at lave masser af nye retter.

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende
Dette indlæg blev udgivet i Italien og tagget , . Bogmærk permalinket.

8 kommentarer til Norditalien 2013

  1. Pingback: 4 efterårsdage i Berlin | Signes Mad

  2. foodMAD skriver:

    Dejligt at du kunne bruge mine tips til lidt 🙂
    Det ser ud som om, at det har været en helt forrygende ferie, med masser af skøn mad!

  3. Pingback: Andelår med hvidvin og salvie | Signes Mad

  4. Pingback: Muffins med muskat | Signes Mad

  5. Piskeriset skriver:

    Det ser vel nok skønt ud! Jeg er ret fascineret af de indbagte oliven – det har jeg aldrig set før 🙂

  6. Pingback: Orecchiette med broccoli | Signes Mad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge