Torskerogn – kogt og stegt

05/04/2013

Torskerogn – kogt og stegt

05/04/2013
Normalt kan man kun få frisk torskerogn i årets første 3 måneder, men den kolde og lange vinter har gjort at det stadig er til at få (man kan også stadig få stenbiderrogn). Fornylig havde vi åbnet en dåse torskerogn og stegt skiverne, da min datter havde lyst til sådan en mad. I den forbindelse spurgte hun hvordan torskerogn rigtig så ud, så da jeg spottede de største rogn-bukser, jeg længe har set hos fiskemanden i går, måtte jeg bare købe dem. Jeg fik faktisk fiskemanden til at finde det mindste par til mig, og alligevel vejede de lige over 500 g. Da jeg viste datteren den rå torskerogn, troede hun først det var hjerne; meget sigende for hvad jeg åbenbart udsætter mine børn for af mærkværdigheder... Når man koger torskerogn er det vigtigt at gøre det skånsomt, så bukserne holder faconen. Jeg pakker dem ind i bagepapir (vi havde lige en lille gættekonkurrence på bloggen Facebook-side, som du kan like her), og sørger for at vandet kun lige skælver i overfladen - ikke noget med at sætte gryden over for fuld styrke, og så glemme alt om den! Husk at lave en ordentlig kogelage, så du giver torskerognen lidt ekstra smag med på vejen. Jeg brugte løg, laurbær, peber og persille, men brug gerne lidt frisk timian, løvstikke, en porretop, en slatten gulerod eller hvad du lige har i skuffen. Efter kogning lægges torskerognen i pres mellem to brædder, gerne med lidt vægt ovenpå (et par dåser konserves er fint), hvilket gør at du kan skære pænere skiver - de holder simpelthen bedre sammen, når man skærer dem. Man kan sagtens spise den kogte torskerogn som den er, med lidt kartofler og måske en hollandaise (laves ligesom bearnaise, bare med citronsaft og uden esdragon) til, men herhjemme er vi nu vildest med torskerogn, stegt og på rugbrød, så sådan blev det. Jeg havde rørt en lækker remoulade til. Vær opmærksom på at torskerogn ændrer kogetid alt efter størrelse, er de mindre skal de selvfølgelig koge i lidt kortere tid. Torskerogn - kogt og stegt (4 pers.) 500 g frisk torskerognIMG_0640 ½ løg 10 peberkorn 1 laurbærblad 2 kviste bredbladet persille 1 spsk husholdningseddike 1 liter vand 2 tsk salt smør til stegning Pak torskerognsbukserne ind i bagepapir og kom dem i en gryde. Skær løget i kvarte, og kom det i gryden sammen med de øvrige IMG_0642ingredienser. Sæt gryden over ilden og lad den koge op. Så snart vandet koger, skrues der ned, så vandet blot lige skælver. Lad torskerognen koge i 30 minutter. Tag gryden af ilden og lad rognen trække yderligere 30 minutter i kogelagen. Hæld kogelagen fra og pak rognen ud af bagepapiret. Læg rognen på et bræt og placer et andet bræt ovenpå. Stil et par dåser konserves eller lignende ovenpå og lad rognen ligge i pres i ca. 20 minutter. Skær rognen ud i skiver af 1 cm's tykkelse og steg dem på en pande i rigeligt smør. Server med rugbrød og remoulade. IMG_0650
Lokale råvarer giver klassiske retter nyt liv
Genskab smagen af Danmark med friske, lokale ingredienser
Mad
Mad
Madkultur
Lokale råvarer
Bæredygtighed
Gastronomi
Traditioner
5 min
Danske kokke og madentusiaster genopdager de lokale råvarer og giver klassiske retter et moderne løft. Med fokus på sæson, bæredygtighed og kvalitet skabes en ny madkultur, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen.
Johanne Høyer
Johanne
Høyer
Madvaner og klima: Små ændringer med stor betydning
Små valg i køkkenet kan gøre en stor forskel for både klima og sundhed
Mad
Mad
Klima
Madvaner
Bæredygtighed
Sundhed
Miljø
5 min
Hvad du lægger på tallerkenen, påvirker ikke kun din krop, men også planeten. Læs hvordan små ændringer i dine madvaner – som at spise mere grønt, mindske madspild og vælge lokale råvarer – kan bidrage til et mere bæredygtigt klima.
Mille Olesen
Mille
Olesen
Sommermad med sæsonens friske grøntsager og frugter
Nyd sommerens lette retter med friske råvarer fra haven og markedet
Mad
Mad
Sommermad
Sæsonens råvarer
Madlavning
Sund livsstil
Opskrifter
5 min
Sommeren byder på et væld af friske grøntsager og frugter, der gør det nemt at skabe lette, farverige og velsmagende måltider. Få inspiration til sæsonens bedste retter, hvor naturens egne smage får lov at skinne – perfekt til både hverdag og gæster.
Victor Vogn
Victor
Vogn
Desserter med mindre sukker – uden at gå på kompromis med smagen
Få søde oplevelser med mindre sukker – og masser af smag
Mad
Mad
Desserter
Sukkerreduktion
Sund livsstil
Madlavning
Inspiration
6 min
Du behøver ikke give afkald på nydelsen for at spise sundere. Lær hvordan du kan reducere sukkeret i dine desserter med naturlige alternativer, frugt og krydderier, der fremhæver smagen og giver et lækkert resultat.
Merete Kaa
Merete
Kaa