Tomatpandekager med skinke og ost
06/12/2009

Tomatpandekager med skinke og ost
06/12/2009
Da min ældste datter for nogle måneder siden startede med at have en ugentlig maddag, var jeg ude og investere i et par børne-kogebøger - så hun ligesom selv kunne se fremgangsmåden, og jeg ikke skulle stå og våge over hende. En af opskrifterne var pandekager med skinke og ost, som lynhurtigt er blevet en yndlingsret herhjemme - ungerne er vilde med det, og med en fyldig salat til, syntes jeg også det smager dejligt. Dog syntes jeg hurtigt at det bliver lidt fladt i smagen, og dagens version peppede jeg derfor op med en pasta af soltørrede tomater samt lidt tørret oregano (du kan også bare vælge at bruge koncentreret tomatpure), og det gjorde altså virkelig noget for smagen.
Pandekagerne er også superlækre i madpakken, og de er virkelig et børnehit - op til flere legekammerater har spurgt om opskriften :-)
Selve dejen er lidt fesen i farven, men når de bliver bagt får de den flotteste orange farve.
Tomatpandekager med skinke og ost (ca. 25 stk.)
5 æg
350 g hvedemel
7 dl mælk
1 tsk salt
3 store spsk soltørrede tomater i olie
1 tsk tørret oregano
neutral olie til stegning
25 halve skiver skinke
25 skiver mild ost
Start med at komme de soltørrede tomater i en blender og blend til en lind pasta (tilsæt evt. lidt af mælken). Kom æg, mælk og mel, samt salt og oregano i blenderen og kør til en tynd dej. Hæld dejen i en skål og lad den hvile en halv times tid.
Kom lidt olie på en lille pande og bag pandekagerne.
Læg en halv skive skinke og en skive ost på hver pandekage, og fold pandekagen omkring fyldet - læg pandekagerne taglagt i et ildfast fad. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter, og server med en fyldig salat - jeg serverede broccolislaw til.