Syltede agurker
08/08/2012

Syltede agurker
08/08/2012
Jeg har sagt det før - jeg elsker bare at sylte! Der er noget sært tilfredsstillende ved at komme ting på glas og gemme dem på en hylde i kælderen. At åbne sådan et glas af sommerens godbidder i vinterhalvåret, er bare det bedste.
Syltede agurker er jo meget klassisk, men efterhånden er det ikke så nemt at skaffe drueagurker. Supermarkederne har dem aldrig, så det hedder grønthandlere, gårdbutikker o.l. Som oftest bruger man krondild (de afblomstrede dildskærme) til at give smag, men da jeg forudså at det kunne være svært at skaffe, havde jeg ladet et stort bundt dild trække med eddiken i nogle uger - bare brug krondild, hvis det kan skaffes, eller nøjes med de øvrige smagsgivere.
Ligesom med rødbeder kan agurker godt klare rigeligt med smag, jeg brugte et udvalg af hele krydderier fra skabet, samt hvidløg og peberrod, som også konserverer. Det er lidt mere besværligt at sylte agurker end fx rødbeder, da agurkerne skal ligge i saltlage et par døgn først - til gengæld skal de ikke koges efterfølgende. Jeg syltede agurker for første gang sidste år, og blev meget positivt overrasket over hvor godt de egentlig smagte - MEGET bedre end dem man køber. Kan du skaffe drueagurker, er det bestemt "besværet" værd - køb alle de agurker du kan få fingrene i, når man er i gang, kan man ligeså godt lave en ordentlig portion. De kan sagtens holde sig op til et år, hvis de altså ikke bliver spist inden :-)
Jeg fik fat i to størrelser drueagurker, hvor de store er næsten ligeså store som skoleagurker, og de små omkring 5 cm lange. Jeg prøvede på at sylte dem i forskellige glas, men et enkelt blev lidt blandet - det gør ikke så meget.
Syltede agurker (6-8 store glas)
4½ kg drueagurker
400 g salt
4 l vand
2 l husholdningseddike
1,3 kg sukker
2 spsk sennepsfrø
1 spsk hvid peber
1 spsk fennikelfrø
1 spsk allehånde
1 tsk kommensfrø
1 spsk korianderfrø
8 fed hvidløg
1 stk peberrod, skåret i 8 skiver
evt. krondild
atamon
Kog vand og salt sammen og lad det afkøle. Skrub agurkerne grundigt, prik dem med en gaffel og skær enderne af. Læg agurkerne i en store beholder og hæld saltlagen over. Læg en tallerken ovenpå, så alle agurkerne holdes nede i lagen. Stil agurkerne koldt i 2 døgn.
Dræn agurkerne. Hæld en sjat atamon i alle glassene og hæld kogende vand over. Vend glassene og stil dem på et rent viskestykke. Når de er tørre, fyldes de med agurker - bare pres så mange ned i glasset som muligt. Læg et fed hvidløg og en skive peberrod i hvert glas. Kom eddike, sukker og alle de hele krydderier i en gryde og kog op til alt sukkeret er opløst. Hæld den varme lage over agurkerne og luk straks glassene. Lad agurkerne trække mindst en uges tid førend du spiser dem. Så er der lækkerier til leverpostejmaden til vinter.
[caption id="attachment_1791" align="aligncenter" width="640"]
Se andre madbilleder på Instagram, hvor jeg går under appelsigne[/caption]