Surdejsbrød uden gær
03/09/2011

Surdejsbrød uden gær
03/09/2011
De gange jeg har lavet brød med hvedesurdej har jeg altid snydt lidt, og brugt en lille smule gær til at starte processen med. For nogle uger siden så jeg så et program på DR2 der hedder River Cottage - det skønneste program som også kan fanges på DRs hjemmeside. Kokken her lavede brød bare med naturligt gær, hvilket er det som "hænger" i luften. DET måtte jeg bare prøve!
Jeg prøvede til en enkelt gang, hvor det blev rigtig vellykket, men jeg blev så irriteret over at opskriften kun var på et brød (det holder bare ikke herhjemme), at jeg lige måtte prøve igen for at justere op til to brød.
Det tager altså en uges tid at bage dette brød - der er ikke meget æltetid involveret, men surdejen må ikke glemmes; den SKAL fodres dagligt for at holde sig i live. Undervejs lugter den temmelig stærkt (jeg endte med at stille min i bryggerset), men det skal man ikke tage sig af, brødet skal nok blive lækkert alligevel. Det får en meget distinkt smag, og holder sig saftigt rigtig længe. Er man vild med brød kan jeg kun anbefale at kaste sig ud i dette projekt.
Surdejsbrød uden gær (2 stk)
Trin 1: Start med at blande 2 spsk rugmel og 2 spsk hvedemel med 4 spsk lunkent vand. Det skal være en tynd grød. Dæk skålen med film og lad den stå til næste dag.
Dagen efter skulle der gerne være lidt bobler på overfladen af dejen. Kassér halvdelen og spæd op med 1 spsk af hver meltype samt lige dele vand. Dette gør du hver dag i 5-6 dage.
Nu skulle dejen gerne lugte meget surt, og vil også have tendens til at skille. Så er det tid til at lave fordejen.
Trin 2: Kom 1 dl rugmel, 2 dl hvedemel og 2 dl vand i skålen, rør godt og dæk den med film. Lad den hæve i 6-12 timer (alt efter hvornår det lige passer dig at gå til trin 3).
Trin 3: Kom fordejen op i en større skål (jeg brugte røremaskinens) og tilsæt 4 dl vand, 2 store tsk salt og ca. 600 g hvedemel. Ælt dejen godt igennem til den begynder at blive sej. Lad den hæve i 7-10 timer og
kom den så ud på et meldækket bord. Form to brød og læg dem på et stykke bagepapir.
Varm ovnen op til 250 grader med en plade (eller bagesten i). Kom bagepapiret over på den varme plade og bag brødene 15 minutter. Skru ned til 220 og giv brødene yderligere 20 minutter. Lad dem afkøle på en rist.
Brødet er især godt til ost og kraftigt smagende pålæg, men ungerne spiste det nu også med pålægschokolade.