Rullepølse
02/07/2011

Rullepølse
02/07/2011
Jeg har før lavet lammerullepølse, men dette er mit første forsøg udi svine-genren (!!!). Slagene fra den lille gris var så små, at de tilsammen vejede 650 g, så det blev et ret lille rullepølse. Et normalt svineslag vejer omkring 1½ kg, så der skal man lige huske at gange op. Kogetiden bliver også ½ time længere. Under kogningen svinder kødet temmelig meget, så den færdige rullepølse vejede 470 g - lige nok til en god frokost med forældrene (gæt, hvor vi skal hen i morgen?)
Rullepølse
1 svineslag (grundet størrelsen brugte jeg 2) á 650 g
2 spsk groft salt
2 tsk sukker
20 stk. hel allehånde
1 spsk peberkorn
1 tsk groft salt
1 spsk frisk salvie (eller 1 tsk tørret)
1 spsk frisk timian (eller 1 tsk tørret)
½ hakket løg
Fond til kogning
Er der store klumper fedt på slaget, pudses de af først. Salt og sukker blandes og drysses ud over slaget. Kom det i en frysepose, og læg det på køl 1 døgn.
Kom allehånde og peber i en morter og stød det groft. Tilsæt salt, salvie og timian, og mos det grundigt. Kom tilsidst det hakkede løg i og stød det let.
Tag kødet ud af posen, skyl det overskydende salt af, og dup det tørt med køkkenrulle. Fordel krydderblandingen på slaget, og rul det stramt sammen. Snøres med kødsnor. Kom rullepølsen i en gryde med fond (evt. vand kogt med porrer, krydderurter, løg og peberkorn), og lad den simre ved svag varme i 1½ time. Sluk for gryden og lad kødet trække yderligere en halv time. Kom kødet i en rullepølsepresse (alternativt mellem to brædder), og lad den stå på køl natten over.
Serveres med pickles på frisk rugbrød- mums!