Rødbedecreme

Og nu jeg var i gang med at koge rødbeder, blev det lige til denne lækre lille ting. Lige til at pynte på roastbeefen fra forleden – Ida Davidsen, gå hjem!!!
Det er faktisk en del år siden jeg fandt på den her creme, den er fantastisk til al slags kødpålæg; i stedet for den klassiske peberrodssalat på sprængt oksebryst, eller som alternativ til dåserødkål på flæskestegen.

Rødbedecreme
150 g kogt, revet rødbede
2 spsk friskrevet peberrod
1½ dl cremefraiche (eller lignende mælkeprodukt)
salt og peber

Riv den kogte rødbede på den fine side af rivejernet – gør det samme med peberroden. Bland det sammen med cremefraiche, og smag til med salt og peber. Lad det trække mindst en halv times tid, for at give peberroden tid til at udvikle sin smag, og server så.
Det højner da ethvert frokostbord 🙂

2 kommentarer
  • Klidmoster siger:

    Jeg lægger lige en ny uden graverende stavefejl 🙂

    Hej Signe
    det ser rigtig lækkert ud. Jeg tror også det ville være godt til et stykke dampet hvid fisk. Jeg tror lige jeg må prøve den kage, den ser nem ud. Så kan jeg også lettere lokke nogle rødbeder i manden 🙂
    Glad hilsen
    Malou

  • Signe siger:

    Nå, jeg er ikke den eneste der har en rødbedekræsen husbond???
    Det med fisken må bestemt prøves – god idé.
    Hilsen Signe

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *