Når restemad bliver den bedste plan for aftensmaden

29/04/2026

Når restemad bliver den bedste plan for aftensmaden

29/04/2026

Der er aftener, hvor man måske godt gider at stå længe i køkkenet, og så er der altså også dem, hvor det helst bare skal fungere uden alt for meget cirkus. Ligegyldigt om man ender aftenen med en god bog, lidt tv, et brætspil eller noget digital underholdning som lidt online casino, så må maden først på aftenen jo gerne være noget, der føles hjemmelavet uden at kræve et helt nyt indkøb. Her er restemad faktisk en af de mest undervurderede løsninger i hverdagskøkkenet. Men ikke som en trist tallerken med noget, der bare skal væk. Nej, mere som en måde at lave mad på, hvor gårsdagens rester får lov til at blive til noget nyt. Det kan være en rest kylling, lidt kogte kartofler, nogle grøntsager i bunden af skuffen eller sågar en halv dåse tomater, som man egentlig havde glemt. Ofte er det nemlig netop den slags, der giver de bedste måltider, fordi man slipper for at starte helt forfra. Men hvordan får man så god aftensmad ud af nogle rester?

Restemad kræver lidt fantasi

Mange tænker nok på restemad som noget praktisk. Og det er det selvfølgelig også. Men det kan nu også sagtens være hyggeligt og ret lækkert, hvis man ikke bare varmer det hele op i samme form. Resterende kød kan eksempelvis blive til fyld i en tærte. Kogte ris kan steges på panden med grøntsager, æg og krydderier. En lille portion kødsovs kan strækkes med bønner eller linser og ende som en helt ny ret. Og grøntsager, der måske ellers ser lidt trætte ud, kan tit stadig gøre sig fint i en suppe, en omelet eller en ovnret. Det gode ved den slags madlavning er nemlig, at opskriften ikke behøver at være helt fast. Man kan sagtens bare tage udgangspunkt i det, der allerede er i køleskabet. Det kræver selvfølgelig ofte lidt tilsmagning undervejs, men det er også dér, at maden ofte bliver mere personlig.

Køleskabet bestemmer menuen

En ret nem vane er jo egentlig at kigge køleskabet igennem, før man beslutter sig for aftensmaden. Altså, ikke bare sådan hurtigt med døren halvt åben, men rigtigt kigge. Hvad skal bruges først? Hvad kan holde et par dage mere? Hvad kan fryses? Sådan noget kan jo hjælpe med at stoppe unødigt madspild. Fødevarestyrelsen har dog også flere råd om at undgå madspild i køkkenet, blandt andet ved at planlægge måltider og bruge rester mere aktivt. Det er egentlig meget logisk. Jo bedre overblik man har over råvarerne, jo mindre ender med at blive skubbet bagerst i køleskabet og glemt. Det behøver dog ikke at blive et stort system med farvekoder og madplan i Excel. For de fleste er det altså nok bare at have en lille “skal bruges først”-hylde eller en gennemsigtig bøtte med resterne samlet. Så bliver det allerede meget lettere at få øje på mulighederne, inden man køber ind til endnu en ny ret.

Store retter er guld værd

Nogle retter egner sig desuden særligt godt til at blive lavet i store portioner. Lasagne, gryderetter, supper, ovnretter og tærter er eksempelvis oplagte, fordi de ofte smager lige så godt dagen efter. Nogle gange bedre, faktisk. Man kan eksempelvis prøve denne andelasagne, hvor en hel and bliver brugt som base for en stor portion lasagne. Det er faktisk et godt eksempel på en ret, hvor en rest eller en større råvare kan få nyt liv i stedet for bare at blive serveret på samme måde igen. Den slags mad passer altså perfekt til dage, hvor man gerne vil have noget solidt, men ikke vil starte fra nul. Det er også en god måde at gøre hverdagen lidt nemmere på. Hvis man alligevel har ovnen tændt og er i gang med at lave mad, kan man næsten lige så godt lave nok til to dage. Så står der noget klar til frokost, aftensmad eller fryseren. Og det kan altså være ret så lækkert, når den næste dag er travl.

Når maden allerede er halvvejs klar

Restemad er heldigvis ikke noget, man behøver at gøre stort eller kompliceret. Det handler nemlig mest om at se mulighederne, før man ser affaldet. Med lidt overblik i køleskabet, nogle få basisvarer i skabet og en smule fantasi kan rester nemlig sagtens blive til de måltider, man faktisk glæder sig til. Og måske er det netop derfor, den slags madlavning bliver ved med at give mening. Den er praktisk, ja, men den kan også være hyggelig, smagfuld og meget mere tilfredsstillende end endnu en tur i supermarkedet uden en rigtig plan.

Lokale råvarer giver klassiske retter nyt liv

Genskab smagen af Danmark med friske, lokale ingredienser

Danske kokke og madentusiaster genopdager de lokale råvarer og giver klassiske retter et moderne løft. Med fokus på sæson, bæredygtighed og kvalitet skabes en ny madkultur, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen.

Johanne Høyer

Johanne

Høyer

Madvaner og klima: Små ændringer med stor betydning

Små valg i køkkenet kan gøre en stor forskel for både klima og sundhed

Hvad du lægger på tallerkenen, påvirker ikke kun din krop, men også planeten. Læs hvordan små ændringer i dine madvaner – som at spise mere grønt, mindske madspild og vælge lokale råvarer – kan bidrage til et mere bæredygtigt klima.

Mille Olesen

Mille

Olesen

Sommermad med sæsonens friske grøntsager og frugter

Nyd sommerens lette retter med friske råvarer fra haven og markedet

Sommeren byder på et væld af friske grøntsager og frugter, der gør det nemt at skabe lette, farverige og velsmagende måltider. Få inspiration til sæsonens bedste retter, hvor naturens egne smage får lov at skinne – perfekt til både hverdag og gæster.

Victor Vogn

Victor

Vogn

Desserter med mindre sukker – uden at gå på kompromis med smagen

Få søde oplevelser med mindre sukker – og masser af smag

Du behøver ikke give afkald på nydelsen for at spise sundere. Lær hvordan du kan reducere sukkeret i dine desserter med naturlige alternativer, frugt og krydderier, der fremhæver smagen og giver et lækkert resultat.

Merete Kaa

Merete

Kaa