Moussaka

22/06/2018

Moussaka

22/06/2018
Fornylig fik jeg lyst til moussaka og opdagede til min gru at der ingen opskrift var her på bloggen. Knap 10 års bloggerier, og så ingen moussaka; den slags fejltrin handler det da om at få rettet op på hurtigst muligt! Dog havde jeg nok ikke fået ungerne til at spise det for 10 år siden, men selv grøntsagsskeptikeren (a.k.a. den yngste datter), kan lide de fleste grøntsager nu om dage, så jeg gik lystigt i gang. Det skal nævnes at det ikke er en ret, man går i gang med tirsdag i ulvetimen, det tager et par timer eller tre at lave, men det smager så også formidabelt. Jeg valgte at lave kødsovsen med kun lammekød, da jeg havde noget i fryseren, men du kan sagtens blande lammekød og oksekød eller kun bruge oksekød. Denne portion er til 8 sultne personer, og serveres med et stykke brød og en skål tomatsalat til, så med mindre du har inviteret gæster, er der aftensmad til to dage :-) Moussaka (8 pers.) Kødsovs 800 g hakket lammekød (eller oksekød) 2 spsk olivenolie 2 løg 2 fed hvidløg et par stilke frisk rosmarin 8 blade frisk salvie ½ tsk tørret oregano 2 laurbærblade 1½ dl rødvin 2 ds. flåede tomater salt og peber Hvid sovs 50 g smør 50 g hvedemel 7½ dl mælk ½ muskatnød 2 store æg ½ økologisk citron salt og peber 3 auberginer 4 mellemstore kartofler 50 g feta 25 g pecorino eller parmesan Start med kødsovsen. Brun det hakkede kød i en stor gryde ved høj varme. Når alt kødet er brunet tilsættes det hakkede løg, hakket hvidløg og finthakkede krydderurter. Skru ned for gryden og lad det stege i 10 minutter. Tilsæt også oregano og laurbærblade. Hæld rødvin i gryden og lad det koge væk. Hæld de flåede tomater på sammen med en halv dåsefuld vand. Bring det i kog, skru ned og læg låget på. Lad sovsen simre i en times tid. Smag den til med salt og peber. Skær auberginerne i skiver på den lange led (ca. 1 cm tykke) og læg dem i et dørslag. Drys dem med rigeligt salt, vend rundt og lad dem dryppe af i 20 minutter. Dup dem dernæst tørre med køkkenrulle, og steg dem på en grillpande (Du kan også stege dem under ovnens grillelement - hold godt øje med at de ikke branker). Kartoflerne skrubbes og skæres i tykke skiver. Giv dem et opkog i saltet vand. Hæld vandet fra og dæk bunden af en bradepande (25*30 cm) med først olivenolie og dernæst kartoffelskiver. Kom bradepanden i en 180 grader varm ovn og lad kartoflerne stege i 25 minutter. Lav nu den hvide sovs. Smelt smørret ved ret høj varme i en kasserolle. Tilsæt melet og pisk godt. Lad det stege let igennem mens du pisker. Tilsæt nu mælken lidt ad gangen; pisk grundigt for hver gang og lad sovsen koge op førend mere mælk tilsættes. Smag til med salt og peber og fintrevet muskatnød. Tag gryden af varmen. Pisk æggene sammen med saft og skal af den halve citron og hæld det i sovsen mens du pisker. Stil sovsen til side, mens moussakaen bygges. Læg halvdelen af kødsovsen over de stegte kartofler, smuldr halvdelen af fetaen over og dæk med halvdelen af de stegte aubergineskiver. Gentag med resten af kødsovsen, feta og auberginer. Hæld forsigtigt den hvide sovs over auberginerne og riv parmesan fint over. Bages ved 180 grader i 40 minutter. Tages ud af ovnen og hviler i 30 minutter førend den skæres - så holder den faconen flot.
Lokale råvarer giver klassiske retter nyt liv
Genskab smagen af Danmark med friske, lokale ingredienser
Mad
Mad
Madkultur
Lokale råvarer
Bæredygtighed
Gastronomi
Traditioner
5 min
Danske kokke og madentusiaster genopdager de lokale råvarer og giver klassiske retter et moderne løft. Med fokus på sæson, bæredygtighed og kvalitet skabes en ny madkultur, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen.
Johanne Høyer
Johanne
Høyer
Madvaner og klima: Små ændringer med stor betydning
Små valg i køkkenet kan gøre en stor forskel for både klima og sundhed
Mad
Mad
Klima
Madvaner
Bæredygtighed
Sundhed
Miljø
5 min
Hvad du lægger på tallerkenen, påvirker ikke kun din krop, men også planeten. Læs hvordan små ændringer i dine madvaner – som at spise mere grønt, mindske madspild og vælge lokale råvarer – kan bidrage til et mere bæredygtigt klima.
Mille Olesen
Mille
Olesen
Sommermad med sæsonens friske grøntsager og frugter
Nyd sommerens lette retter med friske råvarer fra haven og markedet
Mad
Mad
Sommermad
Sæsonens råvarer
Madlavning
Sund livsstil
Opskrifter
5 min
Sommeren byder på et væld af friske grøntsager og frugter, der gør det nemt at skabe lette, farverige og velsmagende måltider. Få inspiration til sæsonens bedste retter, hvor naturens egne smage får lov at skinne – perfekt til både hverdag og gæster.
Victor Vogn
Victor
Vogn
Desserter med mindre sukker – uden at gå på kompromis med smagen
Få søde oplevelser med mindre sukker – og masser af smag
Mad
Mad
Desserter
Sukkerreduktion
Sund livsstil
Madlavning
Inspiration
6 min
Du behøver ikke give afkald på nydelsen for at spise sundere. Lær hvordan du kan reducere sukkeret i dine desserter med naturlige alternativer, frugt og krydderier, der fremhæver smagen og giver et lækkert resultat.
Merete Kaa
Merete
Kaa