Moules frites

26/09/2009

Moules frites

26/09/2009
I denne uge opdagede jeg til min glæde at min blog er nævnt i oktobers Spis Bedre, som en af 7 gode, private madblogs! Særligt er jeg beæret over at komme i selskab med skønne kvinder som Birthe, Malou og Piskeriset - hvor fantastisk er det lige!
Desuden er jeg blevet tildelt en Awesome Girl-award af Ibs, så i det hele taget har det været en fed uge på blogfronten - så må jeg lige se om jeg kan komme i tanke om 10 lidt sære ting om mig selv, som I ikke ved i forvejen... Det bliver bare ikke lige nu, hvor det i stedet skal handle om mad (man må jo leve op til omtalen :-)).
Det her måltid fik vi serveret hjemme ved nogle venner inden Coldplay-koncerten i august, og det var simpelthen så lækkert, at jeg blev nødt til at kopiere det forleden. Jeg må ærligt indrømme at ungerne meget belejligt ikke var hjemme, da de bare ved omtalen blev helt blege!

Mig bekendt er det nationalretten i Belgien, hvor man kan få det serveret ved vogne på gaden, ligesom fish and chips i England, men jeg har altså aldrig været i Belgien, så hvis det er helt i skoven, tager jeg gerne imod rettelser!

Moule frites (2-3 pers.)
Lav aioli af
2 pasteuriserede æggeblommer
1 tsk dijonsennep
½ tsk salt
2 fed presset hvidløg
lidt cayennepeber
saft af ½ lime
2 dl raps- eller vindruekerneolie

Kom æggeblommer i en skål sammen med sennep, hvidløg og salt. Pisk med en håndmixer, og tilsæt olien i en tynd stråle. Pisk mayonnaisen rigtig godt igennem og smag til med lidt cayennepeber og limesaft- stil på køl!

Fritter
1 kg kartofler (jeg brugte en sød kartoffel, og resten almindelige - men alle rodfrugter kan bruges)
2 spsk olie
lidt frisk timian (eller tørret)
peber

Skræl kartoflerne og skær dem til pomfrittes-størrelse. Vend dem med olie, timian og peber, og fordel dem i et lag på en bageplade. Sæt dem i ovnen på næstøverste rille ved 225 grader i 30 minutter. Strø lidt salt over lige inden servering, så bibeholder de sprødheden!

Muslinger
2 kg blåmuslinger
2 dl hvidvin
saft af ½ lime
1 spsk frisk timian
2 løg
2 fed hvidløg
1 tsk salt
1 dl fløde

Rens muslingerne for skæg (altså de der tråde, der nogen gange stikker ud af siden) og sand - bank de åbne mod bordkanten, og hvis de ikke lukker sig, kasseres de. Hak løg og hvidløg fint, og steg dem let i en stor gryde. Tilsæt vin, limesaft, salt og timian, og lad det koge op. Tilsæt muslinger, rør en gang, og sæt låg på. Lad det dampe i 5-7 minutter, til alle muslinger har åbnet sig (er der nogen, der ikke har åbnet sig, skal de kasseres), og kom så fløden i gryden. Server muslingerne med brød, fritter og aioli samt lidt grøn salat.

Jeg lavede en grøn salat af:
et hoved hjertesalat revet lidt groft,
en håndfuld cherrytomater, der blev halveret,
en skoleagurk, skåret i halve skiver samt
5 forårsløg, skåret i små skiver
Hele molevitten blev drysset med lidt salt og peber, samt overhældt med lidt dressing rørt af ½ tsk dijonsennep, 1 tsk hvidvinseddike og 1 spsk olivenolie - Velbekomme!

TIP: Hvis der er noget af muslingefonden tilbage, så si den og smid den i fryseren - det er super basis til en fiskesuppe!
Lokale råvarer giver klassiske retter nyt liv
Genskab smagen af Danmark med friske, lokale ingredienser
Mad
Mad
Madkultur
Lokale råvarer
Bæredygtighed
Gastronomi
Traditioner
5 min
Danske kokke og madentusiaster genopdager de lokale råvarer og giver klassiske retter et moderne løft. Med fokus på sæson, bæredygtighed og kvalitet skabes en ny madkultur, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen.
Johanne Høyer
Johanne
Høyer
Madvaner og klima: Små ændringer med stor betydning
Små valg i køkkenet kan gøre en stor forskel for både klima og sundhed
Mad
Mad
Klima
Madvaner
Bæredygtighed
Sundhed
Miljø
5 min
Hvad du lægger på tallerkenen, påvirker ikke kun din krop, men også planeten. Læs hvordan små ændringer i dine madvaner – som at spise mere grønt, mindske madspild og vælge lokale råvarer – kan bidrage til et mere bæredygtigt klima.
Mille Olesen
Mille
Olesen
Sommermad med sæsonens friske grøntsager og frugter
Nyd sommerens lette retter med friske råvarer fra haven og markedet
Mad
Mad
Sommermad
Sæsonens råvarer
Madlavning
Sund livsstil
Opskrifter
5 min
Sommeren byder på et væld af friske grøntsager og frugter, der gør det nemt at skabe lette, farverige og velsmagende måltider. Få inspiration til sæsonens bedste retter, hvor naturens egne smage får lov at skinne – perfekt til både hverdag og gæster.
Victor Vogn
Victor
Vogn
Desserter med mindre sukker – uden at gå på kompromis med smagen
Få søde oplevelser med mindre sukker – og masser af smag
Mad
Mad
Desserter
Sukkerreduktion
Sund livsstil
Madlavning
Inspiration
6 min
Du behøver ikke give afkald på nydelsen for at spise sundere. Lær hvordan du kan reducere sukkeret i dine desserter med naturlige alternativer, frugt og krydderier, der fremhæver smagen og giver et lækkert resultat.
Merete Kaa
Merete
Kaa