Madbloggerudfordringen #8: Langtidstilberedt kulmule med grøn sauce

01/05/2015

Madbloggerudfordringen #8: Langtidstilberedt kulmule med grøn sauce

01/05/2015
Jeg har endnu engang tilmeldt mig madbloggerudfordringen, hvor temaet denne gang var farver. Jeg trak farven grøn, hvilket næsten var for nemt på denne årstid. I sidste weekends forårsmiddag var der fx hele tre retter med hovedfarven grøn. Den grønneste (ja, det er et ord!) og dermed også den jeg har udvalgt til at deltage i udfordringen, var dog kulmulen - ikke at fisken var grøn, men saucen var. Jeg var blevet inspireret af min gode bekendte Britt, der ofte har brugt denne metode til at tilberede laks. Jeg har rimelig mange etiske kvababbelser ved at spise laks, da langt de fleste fiskehandlere kun har norsk opdræt, og det er så fyldt med giftrester at blåt slik næsten bliver sundt i sammenligning. Heldigvis er der jo meget andet lækker fisk, og mit valg faldt på kulmule. Jeg købte en filet på ca. 500 g, og der var rigeligt til en forret til 5 personer. Saucen bestod af en let fiskefond blendet med masser af persille og monteret med en smule smør. Det er ikke meningen at saucen skal blendes helt fint, den skal stadig have struktur. Jeg syntes at retten blev meget æstetisk, den flotte grønne sauce med den kridhvide fisk på toppen var næsten helt dramatisk - og ikke mindst, meget. meget velsmagende. Jeg tror bestemt at jeg skal prøve denne metode til fisk igen, det var meget nemt, og fiskens konsistens blev virkelig delikat - fast, men smørmør. Langtidstilberedt kulmule med grøn sauce (forret til 6 pers.) 500 g kulmulefilet med skind 15 g rørsukker 25 g salt Sauce: 1½ dl hvidvin 1 bundt bredbladet persille ½ løg 1 fed hvidløg 20 g koldt smør Læg kulmulen i et fad med kødsiden opad. Bland salt og sukker og drys det over fisken. Sæt film over fadet og stil det på køl i 24 timer. IMG_2273 Tag fisken ud af køleskabet og hæld væden fra. Skær skindet fra med en skarp kniv. Gem skindet til saucen. Skær fisken i 6 nogenlunde lige store stykker og læg dem på et stykke bagepapir. Sæt bagepladen i ovnen ved 50 grader i ca. 45 minutter. Tjek hvor varm din ovn er - hvis den er meget mere end 50 grader, skal fisken ikke have så længe. Til saucen kommes hvidvin i en gryde med det finthakkede løg og hvidløg samt skindet fra kulmulen. Lad det simre i ca. 15 minutter og smid så fiskeskindet ud. Skyl persillen og kom den i en sigte. Hæld en liter kogende vand over persillen. Kom persillen ned i gryden og blend med en stavblender til du har en grov masse. Lige inden servering piskes smørret i sovsen - det runder smagen af og gør den mere sammenhængende. Fordel saucen på 6 små, lunede tallerkener og læg fisken ovenpå. Server straks. IMG_2282
Lokale råvarer giver klassiske retter nyt liv
Genskab smagen af Danmark med friske, lokale ingredienser
Mad
Mad
Madkultur
Lokale råvarer
Bæredygtighed
Gastronomi
Traditioner
5 min
Danske kokke og madentusiaster genopdager de lokale råvarer og giver klassiske retter et moderne løft. Med fokus på sæson, bæredygtighed og kvalitet skabes en ny madkultur, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen.
Johanne Høyer
Johanne
Høyer
Madvaner og klima: Små ændringer med stor betydning
Små valg i køkkenet kan gøre en stor forskel for både klima og sundhed
Mad
Mad
Klima
Madvaner
Bæredygtighed
Sundhed
Miljø
5 min
Hvad du lægger på tallerkenen, påvirker ikke kun din krop, men også planeten. Læs hvordan små ændringer i dine madvaner – som at spise mere grønt, mindske madspild og vælge lokale råvarer – kan bidrage til et mere bæredygtigt klima.
Mille Olesen
Mille
Olesen
Sommermad med sæsonens friske grøntsager og frugter
Nyd sommerens lette retter med friske råvarer fra haven og markedet
Mad
Mad
Sommermad
Sæsonens råvarer
Madlavning
Sund livsstil
Opskrifter
5 min
Sommeren byder på et væld af friske grøntsager og frugter, der gør det nemt at skabe lette, farverige og velsmagende måltider. Få inspiration til sæsonens bedste retter, hvor naturens egne smage får lov at skinne – perfekt til både hverdag og gæster.
Victor Vogn
Victor
Vogn
Desserter med mindre sukker – uden at gå på kompromis med smagen
Få søde oplevelser med mindre sukker – og masser af smag
Mad
Mad
Desserter
Sukkerreduktion
Sund livsstil
Madlavning
Inspiration
6 min
Du behøver ikke give afkald på nydelsen for at spise sundere. Lær hvordan du kan reducere sukkeret i dine desserter med naturlige alternativer, frugt og krydderier, der fremhæver smagen og giver et lækkert resultat.
Merete Kaa
Merete
Kaa