Kringle med creme og remonce – madbloggerudfordringen

17/02/2014

Kringle med creme og remonce – madbloggerudfordringen

17/02/2014
Så er det tid til anden omgang af madbloggerudfordringen (se mit første indlæg her). Endnu engang fik jeg tildelt en blog jeg overhovedet ikke kendte til; hvilket bestemt også er en del af charmen ved denne udfordring - at man får udvidet sit blogkendskab. Denne gang skulle man vælge mindst 3 ingredienser fra en opskrift hos "den fremmede blog" og så kombinere disse med en af sine egne opskrifter. Jeg endte med at lade mig inspirere af opskriften på fastelavnsboller, men da jeg havde bagt fastelavnsboller efter denne opskrift nogle få dage forinden, var der ingen udfordring i "bare" at bage det samme. I stedet endte jeg med at bage kringle, hvilket for ganske nylig er blevet det helt store hit herhjemme. Jeg bager oftest kringle med frangipane og æbler, men har da også lavet en version med ren marcipanremonce. Denne version blev, inspireret af fastelavnsbollerne, både med vaniljecreme og marcipanremonce, og ifølge min yngste datter (aka "kagebarnet") den BEDSTE kringle jeg har bagt til dato. Dejen er den samme som jeg har brugt til nutellasnurrar, som egentlig kommer fra den nok så omtalte "TV-kringle", dog med smør i stedet for margarine. Jeg sværger ellers til brug af røremaskine til langt det meste dej, men denne dej bliver altså bedst af at æltes i hånden. Den skal nemlig bare klaskes hurtigt sammen, og hvis der stadig er synlige klumper smør i dejen er det fint, de smelter og giver dejen luftighed, når kringlen bages. Kringle med creme og remonce (1 stk) 125 g smør 25 g gær 1 dl mælk 1 æg 1 æggeblomme 1½ spsk sukker 1 nip salt ca. 300 g hvedemel Vaniljecreme 2½ dl sødmælk 2 æggeblommer 3 spsk sukker 1 vaniljestang 1 tsk maizena Marcipanremonce 50 g marcipan 50 g smør 50 g sukker æg til pensling og evt. perlesukker til drys Til dejen kommes smør i tern, smuldret gær, mælk, sukker, salt, æggeblomme og æg i en skål. Lad det stå i en halv times tid, til gæren begynder at boble. IMG_1878 Tilsæt 250 g mel, ælt hurtigt sammen til en klistret dej, og tilsæt evt. en smule mere mel. Dejen skal være sammenhængende, men stadig temmelig klistret. Der må gerne være synlige klumper smør i dejen. Stil dejen til hævning i 30 minutter. Til vaniljecremen skrabes kornene ud af vaniljestangen, hvorefter både korn og bælg kommes i en gryde sammen med mælken. Varm det op til kogepunktet og træk gryden fra varmen. Lad det trække i 10 minutter. Rør æggeblommer med sukker og maizena, tilsæt lidt af den varme mælk, og hæld så hele baduljen tilbage i gryden. Kog op til cremen begynder at tykne. Hæld cremen over i en ren skål og læg film helt ned på overfladen. Lad cremen afkøle. IMG_1874 Til remoncen æltes de tre ingredienser sammen (det er nemmest med fingrene). Nu skal kringlen formes: Kom rigeligt mel på bordet og vend dejen ud herpå. Rul til en pølse og klap den flad; den skal være ca. 15x60 cm. Læg dejen over på et stykke bagepapir. Fordel først remonce, så creme midt på kringlen. Skær skrå snit i begge sider. IMG_1881Start i den ene ende ved at bukke enden ind, for så at flette dejstrimlerne skiftevis ind over fyldet. Har du ikke helt nøjagtig samme antal strimler, går det nok endda, der er intet krav om perfekt fletværk her. Fold den sidste ende ind, så fyldet er holdt inde i dejen. Læg et stykke over kringlen og lad den efterhæve i yderligere 30 minutter. Pensles med et sammenpisket æg og drysses evt. med perlesukker. Bages ved 200 grader i ca. 15 minutter. Lad kringlen afkøle på en rist; serveres lun eller kold, men helst samme dag. IMG_1895
Lokale råvarer giver klassiske retter nyt liv
Genskab smagen af Danmark med friske, lokale ingredienser
Mad
Mad
Madkultur
Lokale råvarer
Bæredygtighed
Gastronomi
Traditioner
5 min
Danske kokke og madentusiaster genopdager de lokale råvarer og giver klassiske retter et moderne løft. Med fokus på sæson, bæredygtighed og kvalitet skabes en ny madkultur, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen.
Johanne Høyer
Johanne
Høyer
Madvaner og klima: Små ændringer med stor betydning
Små valg i køkkenet kan gøre en stor forskel for både klima og sundhed
Mad
Mad
Klima
Madvaner
Bæredygtighed
Sundhed
Miljø
5 min
Hvad du lægger på tallerkenen, påvirker ikke kun din krop, men også planeten. Læs hvordan små ændringer i dine madvaner – som at spise mere grønt, mindske madspild og vælge lokale råvarer – kan bidrage til et mere bæredygtigt klima.
Mille Olesen
Mille
Olesen
Sommermad med sæsonens friske grøntsager og frugter
Nyd sommerens lette retter med friske råvarer fra haven og markedet
Mad
Mad
Sommermad
Sæsonens råvarer
Madlavning
Sund livsstil
Opskrifter
5 min
Sommeren byder på et væld af friske grøntsager og frugter, der gør det nemt at skabe lette, farverige og velsmagende måltider. Få inspiration til sæsonens bedste retter, hvor naturens egne smage får lov at skinne – perfekt til både hverdag og gæster.
Victor Vogn
Victor
Vogn
Desserter med mindre sukker – uden at gå på kompromis med smagen
Få søde oplevelser med mindre sukker – og masser af smag
Mad
Mad
Desserter
Sukkerreduktion
Sund livsstil
Madlavning
Inspiration
6 min
Du behøver ikke give afkald på nydelsen for at spise sundere. Lær hvordan du kan reducere sukkeret i dine desserter med naturlige alternativer, frugt og krydderier, der fremhæver smagen og giver et lækkert resultat.
Merete Kaa
Merete
Kaa