Kransekage med svesker

21/06/2018

Kransekage med svesker

21/06/2018
Til nytårsaften havde jeg bagt disse delikate kransekager med fyld af svesker fra Agen. Det var resterne fra juleaften, hvor ikke hele posen kunne være indeni anden, og så skulle de jo bruges til et eller andet. Jeg er ret begejstret for svesker, men disse er uden sammenligning de bedste jeg nogensinde har smagt. Måske havde det at gøre med at de faktisk stadig havde stenen i (det fandt vi heldigvis hurtigt ud af juleaften) – så kan avlerne tillade sig at plukke dem når de er mere modne, da det ellers bliver noget splat at fjerne stenen. Det samme gør sig gældende for oliven; dem med sten smager simpelthen af mere. Posen med svesker fandt jeg hos mine lokale økopusher nogle dage før jul, men økologiske eller ej, så har svesker fra Agen altså ry for at være de bedste. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Mette Blomsterbergs bog “Søde sager”, og kransekagemassen blev rigtig god. Jeg har efterfølgende ladet mig fortælle at man kan komme sprøjteposen med kransekagemasse i microen i ganske kort tid på optøning; det skulle gøre det nemmere at sprøjte massen ud. Jeg havde i hvert fald ondt i højre hånds tommeltot i flere dage efterfølgende – men kagerne var nu det værd. Jeg brugte halvdelen af massen til kransekagestykker og resten til disse med sveskefyld, men jeg kan da kun anbefale at lave rigeligt med svesker; de er SÅ lækre. Kransekage med svesker (ca. 20 stk) 200 g rørsukker 100 g æggehvide (ca. 3 stk) 500 g rå marcipan 20 svesker uden sten 2 spsk gelé til pensling (jeg brugte kvæde, men ribs er fint) Rør rørsukker og æggehvide sammen og lad det trække i 30 minutter. Bræk marcipanen i stykker og kom den i en røremaskine. Tilsæt sukkermassen lidt ad gangen, og ælt massen godt igennem til den er ensartet. Kom den i en sprøjtepose med en stjernetyl. Kom bagepapir på en bageplade og sprøjt halvdelen af kransekagemassen ud til 20 flade bunde. Læg en sveske på hver bund og sprøjt nu kransekagemasse ovenpå. Lad kransekagerne tørre på pladen i 30 minutter, og bag dem så midt i ovnen ved 190 grader i 10-12 minutter. Afkøl kagerne let. Varm geléen op til den er flydende (enten i en lille gryde eller i microen) og pensl kagerne med gelé. Lad dem afkøle helt og opbevar dem på køl i et par dage førend de spises (de kan også med fordel fryses). Serveres til en festlig anledning.
Lokale råvarer giver klassiske retter nyt liv
Genskab smagen af Danmark med friske, lokale ingredienser
Mad
Mad
Madkultur
Lokale råvarer
Bæredygtighed
Gastronomi
Traditioner
5 min
Danske kokke og madentusiaster genopdager de lokale råvarer og giver klassiske retter et moderne løft. Med fokus på sæson, bæredygtighed og kvalitet skabes en ny madkultur, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen.
Johanne Høyer
Johanne
Høyer
Madvaner og klima: Små ændringer med stor betydning
Små valg i køkkenet kan gøre en stor forskel for både klima og sundhed
Mad
Mad
Klima
Madvaner
Bæredygtighed
Sundhed
Miljø
5 min
Hvad du lægger på tallerkenen, påvirker ikke kun din krop, men også planeten. Læs hvordan små ændringer i dine madvaner – som at spise mere grønt, mindske madspild og vælge lokale råvarer – kan bidrage til et mere bæredygtigt klima.
Mille Olesen
Mille
Olesen
Sommermad med sæsonens friske grøntsager og frugter
Nyd sommerens lette retter med friske råvarer fra haven og markedet
Mad
Mad
Sommermad
Sæsonens råvarer
Madlavning
Sund livsstil
Opskrifter
5 min
Sommeren byder på et væld af friske grøntsager og frugter, der gør det nemt at skabe lette, farverige og velsmagende måltider. Få inspiration til sæsonens bedste retter, hvor naturens egne smage får lov at skinne – perfekt til både hverdag og gæster.
Victor Vogn
Victor
Vogn
Desserter med mindre sukker – uden at gå på kompromis med smagen
Få søde oplevelser med mindre sukker – og masser af smag
Mad
Mad
Desserter
Sukkerreduktion
Sund livsstil
Madlavning
Inspiration
6 min
Du behøver ikke give afkald på nydelsen for at spise sundere. Lær hvordan du kan reducere sukkeret i dine desserter med naturlige alternativer, frugt og krydderier, der fremhæver smagen og giver et lækkert resultat.
Merete Kaa
Merete
Kaa