Karins chokolademuffins
30/05/2011

Karins chokolademuffins
30/05/2011
Som oftest kan jeg bedst lide chokoladekage fremfor muffins - jeg syntes som regel at de bliver for hurtigt tørre. Desuden er jeg ikke den store fan af smørcreme, så cupcakes bliver det vist aldrig rigtig til. Desuden har jeg en lettere traumatisk oplevelse med muffins, hvor jeg havde brugt for 100 kr Valhrona i en Meyer opskrift, og så var de bare kedelige - ARGH!
Det gode ved muffins er dog at de er rigtig nemme at have med, og da min veninde Karin nævnte at hun havde den bedste opskrift, var jeg da frisk på at prøve igen, idet jeg havde lovet mine elever en gang kage.
Opskriften er vældig nem; bland tørre ting sammen, bland våde ting sammen - mix, og vupti; muffins. Samtidig blev de bare vildt gode, saftige og lækre, så det bliver bestemt ikke sidste gang jeg laver dem. Tak Karin
Karins chokolademuffins (12-15 stk)
250 g mel
1 tsk natron
200 g sukker
50 g kakao
100 g mørk chokolade
1 1/4 dl mælk
1 æg
90 g smør
2½ dl yoghurt (græsk, skyr, naturel - hvad du har)
Bland mel, natron, sukker og kakao i en skål. Hak chokolade og kom den i melblandingen. Smelt smørret og rør mælk, yoghurt og æg heri. Bland indholdet af de to skåle - bare brug en gaffel. Fordel dejen i 12-15 muffinforme og bag dem i ca. 20 minutter ved 190 grader.
Kan evt. pyntes med glasur, smørcreme eller hvad man nu er til.