Kanelsnurrar
06/08/2012

Kanelsnurrar
06/08/2012
Kanelsnurrar er bare en lidt sjovere måde at lave kanelsnegle på. Det gode ved dem er at remoncen er bedre indkapslet i dejen, og derfor ikke flyder ud under bagningen. Man kan vist købe dem ved Meyers Bageri, men sådan et har vi ikke her i Århus, og så må man jo bage dem selv.
Jeg bruger den samme opskrift som til kanelsnegle, men ruller dem selvfølgelig på en anden måde.
Rul dejen ud til en aflang plade og smør remonce på den midterste tredjedel. Fold først den ene del af pladen ind over remoncen og dernæst den anden. Rul den foldede dej ud i ca 1 cm's tykkelse. Skær dejen i 12 lange strimler. Tag fat i hver ende af strimlen og sno i hver i sin retning, 5-6 snoninger. Rul den snoede dej om sig selv - ikke for stramt, så vælter den under bagningen. Lad snurrarne efterhæve på en plade i 30 minutter, og bag dem ved 225 grader i 10-12 minutter.
Kom lidt hvid glasur på de let afkølede snurrar - og NYD!



