Hyldeblomstsorbet
07/05/2011

Hyldeblomstsorbet
07/05/2011
Nu er der heldigvis ikke så længe til at det er sæson for hyldeblomster igen, og da jeg stadig har et par flasker på frys fra sidste år, var det på tide at finde lidt alternative metoder til at få dem brugt.
Som sagt skulle kagedåserne komme til middag i aftes, og selvom Malou havde lagt beslag på desserten, ville jeg også komme med et bidrag, og hyldeblomstsorbet virkede som et oplagt valg. Efter lidt googlen på opskrifter, fandt jeg en model der så god ud - og kagedåserne spiste da også rub og stub. Det blev en lækker og mild sorbet, helt hvid af de piskede æggehvider - bestemt en sorbet, jeg vil lave igen. Sorbet bliver bedst i ismaskine, men hvis du husker at røre massen igennem hver time under indfrysningen, kan det godt lade sig gøre uden.
Hyldeblomstsorbet (6 pers.)
3 dl vand
200 g rørsukker
2½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 bæger pasteuriseret æggehvider
30 g flormelis
Kom rørsukker og vand i en gryde og kog det til en sukkerlage. Lad det køle helt af og tilsæt saften. Kom væsken i ismaskinen og lad det køre indtil du har en blød is. Pisk æggehviden med flormelis, og
kom skummet ned i ismaskinen. Lad maskinen køre til sorbeten er færdig, og kom isen i en fryseegnet bøtte. Sorbeten kan holde sig en uges tid i fryseren, eller man kan spise den med det samme ;-)
kom skummet ned i ismaskinen. Lad maskinen køre til sorbeten er færdig, og kom isen i en fryseegnet bøtte. Sorbeten kan holde sig en uges tid i fryseren, eller man kan spise den med det samme ;-)



