Fru Larsen – en anbefaling

19/01/2016

Fru Larsen – en anbefaling

19/01/2016
Sidst i november havde min husbond og jeg bestilt gourmetmenu og overnatning på Fru Larsen i Laurbjerg (lige uden for Hammel, ikke så langt fra Randers). Vi havde fået stedet anbefalet fra flere sider, og samtidig havde Den Danske Spiseguide kåret stedet til Årets Bo & Spis 2015, så vi havde høje forventninger. ALLE vores forventninger og mere til blev indfriet; fra værelset (med pejs!) til eftermiddagskagen, og morgenmaden, der var portionsanrettet, og hvor jeg ikke fik kanelsnegl (da jeg havde gjort opmærksom på kanel-allergi), men derimod en lun blåbærpandekage. Hele vejen rundt følte vi os vel beværtet, maden var virkelig på topniveau, og stemningen var samtidig dejligt afslappet. Vi havde bestilt et gourmetophold, som inkluderede værelse, 5-retters gourmetmiddag samt champagne og appetizer, kaffe og sødt, samt selvfølgelig morgenmad dagen efter. Dette kostede i alt 1299 kr pr. næse. Derudover fik vi eftermiddagskage og kaffe, da vi ankom; en G&T før maden, osteanretning med et ekstra glas vin, samt selvfølgelig vinmenu; desuden fik min mand et glas spiritus til kaffen. Når først man er afsted, er der ingen grund til at spare :-) Alt i alt kom vi af med 4891 kr, og det var hver en krone værd. Her er hvad menuen bestod af: Vi startede selvfølgelig med appetizers, som ikke blev indtaget i restauranten, men derimod i forhallen, som er indrettet lidt loungeagtigt, med polstrede møbler og højt til loftet. snack Collage Her var en lille crustade med fyld af ørredrogn, rygeost og agurk; en æbleskive med baconpulver og rødbedemarmelade; et stegt andehjerte med sort hvidløg og hindbærstøv samt rørt oksetatar med kartoffelchips (serveret på et marvben). Altsammen delikat fingermad med et herligt glas bobler til. Derefter kom vi ind i restauranten, hvor vi fik serveret en "hemmelig" appetizer; en stegt, røget kammusling, serveret med røgen væltende op fra den dybe tallerken - sikke en duft og sikke en smag. IMG_3902 Så gik vi i gang med selve menuen; vi havde hjemmefra gjort opmærksom på at jeg ikke kan tåle kanel og østers, og det var der taget højde for. Desuden opdagede vi på stedet at desserten indeholdt gran, hvilket også er på min allergiliste, så min dessert blev skiftet ud ganske problemfrit. IMG_3906 Den første ret var gravad helleflynder med rosenkål og romenescokål, løjrom og kærnemælk. Desuden var der små gele"dutter" af syltelage - SÅ lækkert. Vi slikkede nærmest tallerkenen. Vi fik et dejligt glas italiensk Tramin Moriz 2014 til. Så kom vi til den pocherede østers, som jeg sprang let henover. Køkkenet havde til gengæld kreeret en ret specielt til mig, med jomfruhummer og sprød grønkål. Der blev hældt en intens hummerbisque henover retten ved bordet. Det er sjældent særlig fedt at have fødevareallergi, men når man bliver kræset om på denne måde, gør det faktisk slet ingenting. IMG_3910 Jeg fik et skønt glas Meursault, 1er Cru fra 2013 til. Nu kom der en tysk Spätburgunder på bordet; Dreissigacker fra 2009 - en let rødvin, som klart er en af mine favoritter. Med den dejlige vin fulgte en tallerken med mørk bouillon, kylling, sorte trompetsvampe og pocheret æggeblomme. IMG_3916 Hvis aftenen overhovedet skal have et kritikpunkt, så var det denne ret; den smagte af lidt for lidt og var heller ikke så køn; til gengæld var vinen fænomenal. Nu kom vi til den egentlige hovedret, som bestod af krondyr med rødbeder, jordskokker, Karl Johan og en rødbedesauce med røget oksemarv. Igen var smagene intense og delikate; efter jyske forhold var det en meget lille hovedret, men størrelsen var faktisk passende - vi kunne i hvert fald mærke mætheden begynde at banke på. Vi fik et glas spansk Rioja Alta 2009 til - igen et dejligt glas vin. IMG_3919 Nu blev vi spurgt om vi var interesseret i ost, og den slags tillokkende spørgsmål er det helt umuligt for os at sige nej til. Så vi måtte op til ostebrættet og udvælge os "lidt" ost. Restauranten havde et rigtigt pænt udvalg, og vi fik vist prøvet det meste. Der var syltede rosenblade, lidt marmelade og chutney til osten - lækkert. IMG_3922 Vi fik et glas Riesling Spätlese (2012) fra Josef Rosch til - liflige dråber, der passede perfekt til ost. Efter osten måtte vi udbede os en lille pause; mætheden havde bestemt sat sig, og vi fik et glas ventevin og sad og sludrede lidt. Til sidst måtte vi dog til det: Min mand fik desserten fra gourmetmenuen; bagt æble med gran, iscreme, söl og karamel. Desserten blev serveret i to tallerkener og så kunne man kombinere efter smag. Han var meget tilfreds. Her til fik han et glas Malus Danica fra Cold Hand Winery, som er dansk æblevin, når det er allerbedst. Jeg fik til gengæld desserten fra a la carte kortet; solbær og rødbede med hvid chokolade og kærnemælk. Der var sprød marengs på toppen, og det smagte som en drøm. Karamelliseret hvid chokolade er virkelig noget man kan blive forfalden til. Jeg fik et glas Banyuls Rimage 2013 til, som jeg ikke var voldsomt begejstret for, men jeg er også meget udfordret på dessertvinsområdet (drikker fx heller ikke portvin). dessert Collage Så var det tid til kaffe og sødt; på dette tidspunkt var jeg altså mere end mæt, så da tjeneren kom med kassen med alverdens hjemmelavet slik, begrænsede jeg mig virkelig. Det var altsammen himmerigsmundfulde, og var jeg blevet spurgt dagen efter, havde begrænsningens kunst nok været noget sværere at udøve. Her er hvad jeg fik - og nej, jeg kan ikke huske hvad der var hvad: IMG_3936 Så var det tid til at trille over vejen til vores værelse; tænde op i pejsen, og bare nyde at være afsted sammen. Vi rundede oplevelsen af med en sublim morgenmad, og kørte hjem søndag formiddag mætte og glade. På Fru Larsen har man en oplevelsen af værtskab som sjældent ses, maden er sublim og hele oplevelsen vil gøre os glade længe endnu. Og når vi ikke længere kan mærke glæden, er det tid til en tur mere til Laurbjerg - for det skal man ikke kun prøve én gang!
Lokale råvarer giver klassiske retter nyt liv
Genskab smagen af Danmark med friske, lokale ingredienser
Mad
Mad
Madkultur
Lokale råvarer
Bæredygtighed
Gastronomi
Traditioner
5 min
Danske kokke og madentusiaster genopdager de lokale råvarer og giver klassiske retter et moderne løft. Med fokus på sæson, bæredygtighed og kvalitet skabes en ny madkultur, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen.
Johanne Høyer
Johanne
Høyer
Madvaner og klima: Små ændringer med stor betydning
Små valg i køkkenet kan gøre en stor forskel for både klima og sundhed
Mad
Mad
Klima
Madvaner
Bæredygtighed
Sundhed
Miljø
5 min
Hvad du lægger på tallerkenen, påvirker ikke kun din krop, men også planeten. Læs hvordan små ændringer i dine madvaner – som at spise mere grønt, mindske madspild og vælge lokale råvarer – kan bidrage til et mere bæredygtigt klima.
Mille Olesen
Mille
Olesen
Sommermad med sæsonens friske grøntsager og frugter
Nyd sommerens lette retter med friske råvarer fra haven og markedet
Mad
Mad
Sommermad
Sæsonens råvarer
Madlavning
Sund livsstil
Opskrifter
5 min
Sommeren byder på et væld af friske grøntsager og frugter, der gør det nemt at skabe lette, farverige og velsmagende måltider. Få inspiration til sæsonens bedste retter, hvor naturens egne smage får lov at skinne – perfekt til både hverdag og gæster.
Victor Vogn
Victor
Vogn
Desserter med mindre sukker – uden at gå på kompromis med smagen
Få søde oplevelser med mindre sukker – og masser af smag
Mad
Mad
Desserter
Sukkerreduktion
Sund livsstil
Madlavning
Inspiration
6 min
Du behøver ikke give afkald på nydelsen for at spise sundere. Lær hvordan du kan reducere sukkeret i dine desserter med naturlige alternativer, frugt og krydderier, der fremhæver smagen og giver et lækkert resultat.
Merete Kaa
Merete
Kaa