Canneloni med spinat og hytteost

25/03/2014

Canneloni med spinat og hytteost

25/03/2014
Ja, ja, jeg ved da godt at hytteost ikke er særlig italiensk, men jeg var altså i tre butikker efter ricotta, og til sidst endte jeg med at købe hytteost - som fungerer fint som erstatning. Desuden er det oftest temmelig meget billigere - og nemmere at få fat i, når man nu har valgt at bosætte sig i en lille by. Vi forsøger at spise vegetarisk nogle gange om ugen og pastaretter er altid et godt sted at starte - de er nemme at variere, og med hjemmelavet pasta bliver det bare delikat hver gang. Hvis du ikke lige orker at rulle pasta, kan man købe udmærkede canneloni-rør i de fleste velassorterede supermarkeder - for at de ikke skal bliver for tørre i ovnen, kan det være en god ide at øge mængden af tomatsauce til det dobbelte. Tomatsaucen er den samme som jeg bruger til pizza; jeg laver altid en stor portion og fryser ned i små portioner, så er den hurtig at tø op og smøre på en pizza. Canneloni med spinat og hytteost (2 pers.) Pasta: 200 g tipo 00 hvedemel 2 æg Fyld: 250 g frisk spinat ½ løg 1 fed hvidløg 50 g revet parmesan 200 g hytteost salt og peber 1 spsk oliven Tomatsauce (en STOR portion): 2 ds flåede tomater (eller 1 flaske mosede tomater fra Urtekram) 1 lille ds koncentreret tomatpure ½ dl olivenolie 1 håndfuld hakket frisk oregano (eller persille) salt og peber 1 fed hvidløg, revet 1 tsk sukker Parmesanost til drys Start med pastaen: Kom mel og æg i en foodprocessor og kør til en smuldrende masse. Hæld det ud på bordet og ælt det færdigt. Alternativt kan dejen håndæltes, det tager mellem 5 og 10 minutter. Gør dejen flad og læg den i en pose. Lad den trække på køkkenbordet i mens du laver fyldet. IMG_1992 Til fyldet skylles spinaten grundigt. Slyng det værste vand af, evt. i en salatslynge. Hak løget fint og hvidløget endnu finere. Kom olie på en stor pande og svits løg og hvidløg til det begynder tage farve. Tilsæt spinat og rør til den er faldet helt sammen. Tag panden fra varmen og lad spinaten køle lidt af. Pres det meste af væden fra, overfør spinaten til et bræt og hak det groft. Kom den i en skål sammen med parmesan og hytteost. Giv det desuden et kværn peber. Rør fyldet sammen og smag på det. Tilsæt evt. mere salt og peber. Til tomatsaucen kommes alle dele i en skål. Har du brugt flåede tomater, giver du saucen et drøn med en stavblender, ellers røres den bare sammen. Smag den til og lad den trække en halv times tid. Nu skal pastaen rulles ud. Rul til lange plader og slut på pastamaskinens næstsidste indstilling (trin 7 på min maskine). Skær dem i kvadrater af ca. 15x15. Fordel en spiseskefuld fyld på hver plade og rul den sammen. IMG_1996 Smør et ildfast fad og kom en stor skefuld tomatsauce i bunden. Læg de fyldte cannelonier ovenpå i et lag og kom tomatsauce ovenpå. Drys med lidt parmesan. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter. Spis og nyd IMG_2003
Lokale råvarer giver klassiske retter nyt liv
Genskab smagen af Danmark med friske, lokale ingredienser
Mad
Mad
Madkultur
Lokale råvarer
Bæredygtighed
Gastronomi
Traditioner
5 min
Danske kokke og madentusiaster genopdager de lokale råvarer og giver klassiske retter et moderne løft. Med fokus på sæson, bæredygtighed og kvalitet skabes en ny madkultur, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen.
Johanne Høyer
Johanne
Høyer
Madvaner og klima: Små ændringer med stor betydning
Små valg i køkkenet kan gøre en stor forskel for både klima og sundhed
Mad
Mad
Klima
Madvaner
Bæredygtighed
Sundhed
Miljø
5 min
Hvad du lægger på tallerkenen, påvirker ikke kun din krop, men også planeten. Læs hvordan små ændringer i dine madvaner – som at spise mere grønt, mindske madspild og vælge lokale råvarer – kan bidrage til et mere bæredygtigt klima.
Mille Olesen
Mille
Olesen
Sommermad med sæsonens friske grøntsager og frugter
Nyd sommerens lette retter med friske råvarer fra haven og markedet
Mad
Mad
Sommermad
Sæsonens råvarer
Madlavning
Sund livsstil
Opskrifter
5 min
Sommeren byder på et væld af friske grøntsager og frugter, der gør det nemt at skabe lette, farverige og velsmagende måltider. Få inspiration til sæsonens bedste retter, hvor naturens egne smage får lov at skinne – perfekt til både hverdag og gæster.
Victor Vogn
Victor
Vogn
Desserter med mindre sukker – uden at gå på kompromis med smagen
Få søde oplevelser med mindre sukker – og masser af smag
Mad
Mad
Desserter
Sukkerreduktion
Sund livsstil
Madlavning
Inspiration
6 min
Du behøver ikke give afkald på nydelsen for at spise sundere. Lær hvordan du kan reducere sukkeret i dine desserter med naturlige alternativer, frugt og krydderier, der fremhæver smagen og giver et lækkert resultat.
Merete Kaa
Merete
Kaa