Banan-chokoladekage
29/03/2014

Banan-chokoladekage
29/03/2014
Jeg hader banan i smoothies eller som tørrede stykker i fx mysli. Til gengæld elsker jeg banan som frugt og i kage. Banankage bliver tit meget sødt, men eftersom kage skal være sødt, passer det jo fint (nogle vil så argumentere at smoothies også skal være søde, men jeg kan bedst lide dem til den syrlige side). Jeg har bagt flere forskellige slags banankage før (fx denne eller denne), men da jeg så denne hos SmittenKitchen måtte jeg bare prøve den. En fyldig og rig chokoladekage, hvor bananen giver fylde og tæthed - virkelig godt! Deb påstår at den kan holde i op til 4 dage, men den overlevede ikke så længe herhjemme.
Banan-chokoladekage (en 20 cms springform eller en lille brødform)
3 bananer
115 g smeltet smør
130 g muscavadosukker (eller brun farin)
1 æg
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
125 g mel
40 g kakao
175 hakket mørk chokolade
Kom de tre bananer i en skål og mos dem med en gaffel.
Tilsæt smør, æg og de to slags sukker. Rør sammen med gaflen. Bland mel, bagepulver og kakao og sigt det i dejen. Vend rundt med en dejskraber. Tilsæt den hakkede chokolade og vend rundt. Hæld dejen i en smurt form og sæt den nederst i en 175 grader varm ovn.
Bag kagen i 55-65 minutter - tjek at den er færdig med en stegegaffel. Lad den køle på en rist i formen i 15 minutter, førend formen fjernes og kagen køler helt af. Spis og nyd - evt med en kugle vaniljeis til.