Rødbedesalat med gedeost

Forleden stod menuen på labskovs; en af mine alleryndlings simreretter. Da jeg samme dag havde siddet og stenet Jamie Oliver madprogrammer, havde jeg set at han lavede en lækker rødbedesalat med gedefeta. Han brugte vacuumpakkede, kogte rødbeder, men mig bekendt er det ikke et produkt, der kan købes i danske butikker (jeg kan heller ikke forestille mig, at det ville have den store efterspørgsel), så jeg kogte bare selv nogle rødbeder. Det blev en dejlig let salat, og et skønt alternativ til de klassiske syltede rødbeder.
Du skal endelig ikke bruge gederulle eller en anden skarp gedeost til denne salat, jeg brugte en mild gedeost fra Tebstrup, men gedefeta er også fint. Osten passer rigtig godt til rødbede, og farven bliver meget smuk.

Rødbedesalat med gedeost (3 pers.)
2 mellemstore rødbeder
2 spsk olivenolie
1 spsk balsamico
salt og peber
lidt hakket persille
50 g mild gedeost

Kog rødbederne hele i ca. 40 minutter. Når de er møre, hældes der koldt vand på dem, til du kan røre ved dem. Skær enderne af og “smut” skindet af. Riv de kogte rødbeder groft og kom dem i en skål. Kom olivenolie og balsamico i skålen sammen med salt og peber. Hak persillen groft og vend den i rødbederne. Hæld salaten over på et lille fad og riv gedeosten over.

IMG_1481

Print Friendly, PDF & Email

Om Signe

Foodie, mor til to, lærer, hustru, storgrinende

Dette indlæg blev udgivet i salat og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Rødbedesalat med gedeost

  1. Mai-Britt skriver:

    Vakuumpakkede…
    Kan en opskrift med samme dressing. Med rødbeder blandes et fint hakket rødløg, to æbler i mundrettestykker, 2 dl kogte grønne linser. Salaten toppes med feta og hakketpersille og revet citron skræl…

  2. Mai-Britt skriver:

    Man kan faktisk få kogte, vakumpskede rødbeder i Lidl, har dog aldrig brugt dem, det er så let at koge dem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

CommentLuv badge