Pebernødder/peberkager

Jeg bliver ved med at forsøge på at bage de perfekte pebernødder. Sidste år var de gode og sprøde, men familien var ikke så begejstrede for dem. I år fandt jeg en opskrift i Camilla Plums julebog, hvor dejen også dur til at rulle ud og lave kagemænd og kagekoner fx sådan her
Peberkagebagesangen

Pebernødderne bliver dejligt krydrede, så man lidt får en fornemmelse af at have spist stærk mad efter et par stykker (altså håndfulde…). Portionen er KÆMPEstor. Jeg forærede det halve til min veninde Anne, da hun havde fødselsdag, og vi fik stadig en hel dåsefuld pebernødder.
Som de fleste småkager er de bløde når de kommer ud af ovnen, og bliver så sprøde efterhånden som de køler af. Bliver de ikke sprøde kan man med fordel genbage dem, for bløde pebernødder er altså ret øv.

Pebernødder/peberkager (Mange)
500 g sukker
250 g smør
2 dl piskefløde
2 dl sirup
2 spsk bagepulver
4 tsk stødt ingefær
4 tsk stødt kanel
2 tsk stødt sort peber
4 tsk stødt kardemomme
2 spsk kakao
ca. 1 kg hvedemel

Pisk det bløde smør (kom det evt. 10 sek i microen) med sukkeret, tilsæt fløden og rør. Kom resten af ingredienserne i og ælt dejen sammen. Tilsæt melet lidt ad gangen, dejen skal kun lige kunne formes. Kom dejen i køleskabet og lad den stå natten over. Du kan med fordel lave dejen flere dage i forvejen, den kan holde sig i mindst 1 uge i køleskabet.
Hvis du skal lave peberkager rulles dejen tyndt ud og stikkes ud i de forme du har. Ellers trilles den blot til pebernødder. De sættes forholdsvis tæt sammen på en plade beklædt med bagepapir og bages på næstøverste rille ved 180 grader i ca. 10 minutter.
Afkøles på en bagerist og gemmes i en tætsluttende dåse.

5 kommentarer
  • Anne siger:

    Ja, jeg er enig, det er nogle gode pebernødder! De bliver dog lidt mørkere, end “min barndoms pebernødder”, men jeg synes absolut, at der er plads til mange slags pebernødder til jul! 🙂

  • Anne siger:

    Jeg er til begge! 😀

  • […] Signe fra Signes Mad fryder smagsløgene med Honningkager og Pebernødder/peberkager […]

  • […] Peberkage: http://www.signesmad.dk/pebernodderpeberkager/kage/ […]

  • Skriv et svar til Jeg glæder mig i denne Tid; nu falder Julesneen hvid, og saa maa Julen komme! | Madbloggernes Himmel Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *