Ingefær

Jeg har i mange år været lidt træt af ingefær. Ikke smagen på nogen måde; elsker den der søde, krydrede, pludselig stærke smag. Ingefær er både godt i det søde og det salte køkken, fx i ingefærkager eller i forårsruller, og jeg har det næsten altid på lager. Det kan bare være vanskeligt at skrælle et stykke ingefær uden at halvdelen går til spilde – det knudrede ydre gør det besværligt at skrælle med en kniv eller en tyndskræller. Jeg har derfor fundet ud af at man kan bruge en teske (!!!) – du gnubber bare på skrællen med siden af skeen og ingefæren bliver helt fin og ren. Man kan på den måde også komme ind i alle kroge uden at skulle skære alle kanterne af. Når man har ordnet hele ingefæren, kommes den i en plastikboks og puttes i fryseren – så kan man bare tage det ingefær op man skal bruge, og det kan sagtens rives i frossen tilstand. På den måde slipper man for spild, og får brugt hele ingefæren, inden den udtørrer på bunden af grøntsagsskuffen.

9 kommentarer
  • Anne-Mette siger:

    Det er da bare lige et super godt trick. Det bliver afprøvet i aften, hvor jeg skal bruge frisk ingefær. Jeg ærgrer mig nemlig også over, at der går så meget til spilde hver gang.
    Tak fordi du delte tippet med os.
    God weekend.

  • Den frosne del kendte jeg godt – men tippet med teskeen er super! God weekend;o)

  • Marie siger:

    Ja, det er altså smart det med ske-skrabning. Tak for tip, søs 🙂

  • Mette Lindgaard siger:

    Fedt! Tak for tippet 🙂

  • Skriv et svar til Ingefær | Madbevægelsen -- danske madblogs Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *